I praktik som træner

"Jeg vil gerne give frivillighed videre. Det er en dansk ting, som vi skal værne om, og hvis vi vil det, så skal vi give det videre. Vi skal gøre de unge klar til at varetage den," siger Maria Nørskov.

Som lærer på performerlinjen på Kirkebakkeskolen i Vejle står hun for at klæde eleverne på fagligt, inden de skal i praktik ude i en forening. Valgfaget hedder Trænerspiren og hele forløbet modner ifølge hende eleverne:

”Børnene lærer at tage ansvar, fordi de som trænere står med et ansvar for nogle andre børn og deres træning. Det ansvar danner dem rigtig meget, og det giver nogle gode snakke på klassen om, hvordan du løser konflikter, og hvad der er udfordrende ved at stå med et ansvar,” siger Maria Nørskov.

Valgfaget består af 30 timers teori på klassen og 30 timers foreningspraktik. I praktikken skal eleverne kontakte en forening, hvor de tilbyder sig som assistenttræner og følger et hold til stævner, kampe og weekendtræning.  

Fedt at være frivillig

En af dem, som har valgt Trænerspiren som valgfag i år, er Cecilie Hingebjerg, som går i 9. klasse på Kirkebakkeskolen. Hun har svømmet i Vejle Svømmeklub i seks år og startede sidste år som hjælpeinstruktør. Derfor var det også i den klub, hun nu ville i praktik.

Foreningen kan danne et fællesskab og være med til at skabe venskaber, og det er vigtigt for børn

Cecilie Hingebjerg, elev i 9. klasse og trænerspire

”Det er et spændende fag og jeg ville gerne blive bedre til at undervise børn. Praktikdelen har givet mig mulighed for at se, hvordan børnene reagerer på det, som jeg præsenterer dem for og som jeg har lært i undervisningen,” siger den 14-årige trænerspire. 

Hun synes, det er hyggeligt, at børnene fra svømmeholdet kommer hen og siger hej i frikvarteret. Foreningslivet er nemlig, ifølge hende, en helt særlig arena for fællesskab:

”Jeg synes, det er vigtigt, at man lærer om foreningsliv og får indblik i, hvad de laver. Foreningen kan danne et fællesskab og være med til at skabe venskaber, og det er vigtigt for børn – særligt børn, som måske ikke har så mange venner i skolen.”

Hey, der går min træner!

Maria Nørskov har med Trænerspiren sat foreningsliv og frivillighed på skoleskemaet. Men de unge lærer også meget om sig selv. De får nemlig oplevelsen af at mestre noget og at kunne give det videre.

”De kan godt synes, at det er svært, og i starten taler vi meget om at få en relation til holdet. Når vi så når hen imod jul, så synes de faktisk alle sammen, at det er ret fedt. De små i skolegården hilser på dem og siger ’der går min træner’, det er da for fedt,” siger Maria Nørskov.

Faget afsluttes med en eksamen, som giver eleverne en træneruddannelse, de kan bruge i en idrætsforening.