En af samfundets grundpiller er kommet på skoleskemaet

Samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger gavner børn og unge og bør derfor prioriteres højt, siger ekspert i den danske folkeskolereform

I skolen oplever vores børn og unge nu, at foreningsliv er en del af det samfund, vi bor i, og som vi kan være en del af efter skole og endda resten af livet, siger ekspert Foto: Lars Horn - Baghuset

Vi elsker vores foreningsliv. Derfor vil både forældre, lærere og politikere have samarbejdet mellem skoler og idrætsforeninger til at lykkes, siger ekspert i den danske folkeskole og folkeskolereformen: 

"Det, at man er der for hinanden i lokalsamfundet, og den frivillighed, som hænger sammen med vores foreningsliv, er en af grundpillerne i samfundet. Vi er i bund og grund alle sammen enige om, at foreningsliv er dansk, og derfor støtter vi også som forældre op om det," siger Andreas Rasch-Christensen, som er forsknings- og udviklingschef ved VIA University College.

Åben skole har ellers siddet yderst på stolen, som den nye dreng i klassen siden folkeskolereformen trådte i kraft i 2014. Men nu sætter han sig langsomt bedre og bedre til rette. Det er ifølge Andreas Rasch-Christensen en vigtig udvikling, for samarbejdet bør prioriteres højt:

"Samarbejdet med idrætsforeningerne understøtter børnenes faglige og sociale udvikling – hvis det vel at mærke fungerer. Og så har det den positive betydning, at man som ung og barn oplever, at foreningsliv også er en del af det samfund, vi bor i, og som vi også kan være en del af efter skole og faktisk endda resten af livet," siger Andreas Rasch-Christensen. 

Børn og unge oplever, at foreningsliv er en del af det samfund, vi bor i, og som vi også kan være en del af efter skole

Andreas Rasch-Christensen, forsknings- og udviklingschef ved VIA University College

Knuder i opløsning

Et af samarbejdets knudepunkter har været økonomien. For de frivillige i foreningen passer deres arbejde i dagtimerne og kan derfor ikke ulønnet undervise i dagtimerne, og skolerne har ikke fået en pose penge med kravet om, at de skal samarbejde med foreningerne.

Alligevel blomstrer de gode eksempler på Åben skole nu frem flere og flere steder i landet.

»Hvis man skal have det her til at fungere, så skal det have noget tid og et særligt fokus. Også fra politisk side. Man kan kommunalt sikre det gode samarbejde ved eksempelvis at afstemme skoletid med, hvad der giver mening i forhold til Åben skole, man kan opfordre uddannelsesinstitutioner til at inkorporere det i uddannelsen for lærere og pædagoger – det er en længere proces,« siger Andreas Rasch-Christensen. 

Det er dog primært de klassiske fag, såsom dansk og idræt, som har taget opgaven til sig – og det er ærgerligt:

»Det er jo ikke blot et spørgsmål om at lægge idrætstimen i hænderne på en badmintonforening. Samarbejdet med idrætsforeningen skal have en betydning, det skal ikke bare være overstået, når timen er ovre. Samarbejdet er en mulighed for at skabe et aftryk, som flytter noget, og derfor kræver det en lang forberedelse og ligeså meget drøftelse mellem skole og foreningsliv,« siger Andreas Rasch-Christensen.