Bevægelse er kroppens ABC
Vi skal kende alle bogstaver i alfabetet, før vi kan læse. Det samme gælder kroppens bevægelser. Få 6 gode råd til, hvordan du får mere idræt, leg og bevægelse ind i din institution.
Alsidig træning giver os mere selvværd, vi vinder bevægelsesglæde og så er det lettere at forstå nye motoriske mønstre.
Det kan faktisk sammenlignes med at lære sprog. Har du lært et sprog, kan du nemmere lære et nyt, fordi du kender til opbygningen af sætninger, grammatik og bogstaver.
"Når du har lært at skrive din underskrift, har du et program for den. Det sidder som en generaliserbar effekt. Og når du prøver at skrive med tæerne, kan du meget hurtigt lave præcis samme motoriske program, som med fingrene. Det ser ikke ligeså pænt ud, men det er grundlæggende samme motoriske program," siger Jens Bo Nielsen.
Vi bliver motiverede, føler glæde og føler lyst til at lave ting, hvis vi får en oplevelse af, at det, vi gør, giver mening
Jens Bo Nielsen, professor og forsker ved Københavns Universitet
Han er professor og forsker ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet og Elsass Instituttet. Forskning på området viser ifølge ham, at du skal træne så forskelligartet som muligt, hvis du vil bevare og dyrke børnenes lyst til at bevæge sig.
Øg bevægelsesglæden
Det kan være fristende både for børn og voksne at gøre alt det, som vi ved, vi kan. Det er dejligt trygt, og vi ved, hvad vi skal gøre, hvis vi leger de samme lege, som vi plejer. Men for meget rutine dræber lysten til at bevæge sig.
"Generelt for os mennesker er det sådan, at vi ikke har lyst til for mange gentagelser, hvor det bliver ved med at være det samme igen og igen," siger Jens Bo Nielsen.
Hvis vi skal klæde børnene på til at blive fortrolige med deres egen krops formåen og dermed øge deres glæde ved at bevæge sig, skal rutinerne brydes og variationerne dyrkes.
"Vores hjerne er indrettet til, at vi bliver motiverede, føler glæde og føler lyst til at lave ting, hvis vi løbende får en reel oplevelse af, at det, vi gør, giver mening og flytter noget," siger neuro-forskeren.