Unges fysiske og mentale sundhed har konsekvenser i voksenlivet

Størstedelen af danske børn og unge har det heldigvis godt. Men der er flere og flere unge, der oplever mental mistrivsel, og det går også den forkerte vej med unges fysiske sundhed.

Det er en kæmpe udfordring. Ikke blot for de unge, men også for samfundet. For unges sundhed og trivsel kan få konsekvenser for deres videre liv. Det viser en ny rapport, som det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, VIVE, har udarbejdet for Lederne og DA.

Rapporten præsenteres 25. august på konferencen ”Fremtiden er ung” på Christiansborg med deltagelse af forskere, organisationer og toppolitikere. Til konferencen diskuterer DGI’s hovedbestyrelsesmedlem Dan Skjerning rapporten og unges trivsel i en paneldebat.  

”VIVE-rapporten giver vigtig viden og dokumenterer, at mistrivsel og manglende motion for mange unge har konsekvenser i voksenlivet, for eksempel når det gælder uddannelses- og jobmuligheder. Derfor skal vi arbejde målrettet for, at endnu flere unge har et godt og sundt liv, og her spiller de lokale idrætsforeninger og deres frirum en vigtig rolle,” siger Dan Skjerning. 

Læs også: Ny undersøgelse fra DGI/Norstat: Danskerne er bekymrede for børn og unges trivsel

Fælles løsninger er nødvendige

Flere undersøgelser har vist, at forpligtende fællesskaber, f.eks. i en idrætsforening, har en positiv effekt på unges sociale og psykiske trivsel.

Dan Skjerning pointerer dog, at unges tilknytning til en idrætsforening på ingen måde kan stå alene i forhold til at løse samfundsudfordringen med stigende mistrivsel blandt unge. For ingen ved præcist, hvorfor flere unge mistrives. Til gengæld ved vi noget om, hvad der beskytter og styrker de unge, og det bekræfter rapporten fra VIVE.

”Det er en samfundsopgave at sikre, at færre unge mistrives, og rapporten slår fast med syvtommersøm, at trivsel kan betale sig, både menneskeligt og samfundsøkonomisk. Derfor skal vi tænke i fælles løsninger og et bredt samarbejde på tværs af samfundet,” siger Dan Skjerning.

Ingen motion får betydning for voksenlivet

Rapporten slår som noget nyt fast, hvordan sundhed og trivsel blandt unge hænger sammen med deres tilknytning til uddannelse og arbejde senere i livet.

For eksempel dokumenteres det, at det får betydning i voksenlivet, når 15-årige ikke dyrker motion, mistrives eller vurderer deres helbred til at være dårligt. Når disse unge bliver 25, har færre end gennemsnittet f.eks. fået en ungdomsuddannelse, ligesom færre er i arbejde eller er under uddannelse.

”Vi har en stor opgave i – sammen med de unge – at arbejde for et bedre ungeliv, også fordi det giver flere unge en bedre fremtid. I idrætsforeningerne skal vi sikre, at der attraktive tilbud til unge, så de får lyst til at være aktive og opleve fællesskabet – og lyst til at komme igen. Samtidig skal vi i højere grad række ud til unge og samarbejde med f.eks. skoler og ungdomsuddannelser,” siger Dan Skjerning.