Teenagepiger sætter idræt på pause

Gennem de seneste årtier er flere og flere teenagere blevet idrætsaktive. Det var den gode nyhed, vi kunne præsentere i DGI magasinet Udspil i januar 2015 under overskriften Den lille forskel.

En ny rapport nuancerer tallene, og det viser sig nu, at den lille forskel er lidt større end antaget.

Rapporten fastslår:

• Fra 10-12 års alderen dyrker piger mindre idræt end drenge
• Teenagepiger er den eneste befolkningsgruppe, der dyrker mindre idræt i dag end de gjorde for 20 år siden.

Nye analyser

Rapporten ”Pigers idrætsdeltagelse” er dels en analyse af foreliggende data fra danske undersøgelser af børn og unges idrætsdeltagelse, dels en gennemgang af internationale studier af pigers idrætsdeltagelse.

Analysen er udarbejdet af forskere fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet og Idrættens Analyseinstitut for Lokale og Anlægsfonden.

Vender tilbage

Når pigerne er fyldt 20 år, dyrker de igen lige så meget idræt som jævnaldrende mænd.

Fra 20-års alderen frem til slutningen af 40’erne er der stort set lige mange mænd og kvinder, der dyrker idræt. Efter 50-års fødselsdagen dagen vender billedet, så markant flere kvinder end mænd er idrætsaktive i alderen 50-69 år.

Vælger idræt på egen hånd

Men hvor mænd i høj grad forbliver aktive i den idræt, de har valgt som børn og unge, sker der et markant skifte i kvindernes idrætsaktivitet, når de vender tilbage til idrætslivet efter pausen i teenageårene.

De vælger i højere grad idræt, der foregår på egen hånd.

Bjarne Ibsen, professor og centerleder, Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, siger:

"Analysen tyder på, at det store frafald i idrætsdeltagelse blandt pigerne i teenageårene hænger sammen med, at pigernes idrætsvaner ændrer sig meget mere end drengenes. For mange piger tager det flere år at foretage dette skifte i idrætsvaner."

Pigernes copingstrategi

Rapporten fastslår, at forskningen ikke har kunnet påvise, at det er pubertet og kropslige forandringer i teenageårene, der er årsag til ændringerne i pigernes fysiske aktivitet.

’Pausestadiet’ kan ifølge forskerne være ”en form for ’copingstrategi’ i en livsfase, hvor pigerne forsøger at prioritere blandt de mange krav og ambitioner, som de oplever fra sig selv og omverdenen i de forskellige sfærer af skoleliv, fritidsliv, familieliv og venneliv.”