"Man bliver nødt til at rejse sig op i bussen, hvis man vil gøre en forskel"

Langt ude vestpå i den lille by Staby, små 30 kilometer fra Holstebro trådte femårige Mogens Kirkeby for første gang sine barnefødder på det puslingegymnastikhold, som hans mor var leder for. Om vinteren stod den på gymnastik og skydning og om sommeren på fodbold, sådan var det hele hans barndom.

I dag er Mogens Kirkeby 60 år, nyvalgt næstformand for DGI samt formand for den internationale breddeidrætsorganisation ISCA siden 2007. Han har stort set dyrket alle idrætsgrene, specielt mens han læste idræt og samfundsfag på Københavns Universitet, og så har han haft et særligt interesseområde, før det virkelig fandtes:

"Jeg skrev speciale om idrætspolitik i den Europæiske Union, selvom begrebet idrætspolitik i EU slet ikke eksisterede dengang - men jeg skrev alligevel 180 sider om det. Det var først i 00’erne, at idrætspolitik fik sin egen artikel i EU."

Der skal to til en tan… forening

Den store interesse for international idrætspolitik fik i 1998 Mogens Kirkeby valgt som generalsekretær i ISCA, og i 2007 byttede han posten ud med titlen som formand. ISCA er en paraplyorganisation, som samler breddeidrætsorganisationer over hele verden – herunder DGI. Hans fornemmeste opgave i spidsen for ISCA er at give motionsidrætten en stemme uden for Danmarks grænser.

Internationalt er de fleste sportsforbund orienteret mod elite. Men ligesom danske DGI findes der i de fleste lande en organisation eller bevægelse for idræt, som er orienteret mod det folkelige, kulturelle og sundhedsmæssige.

"Mange af organisationerne vil gerne have den samme position og indflydelse, som DGI har kæmpet sig til at have politisk."

Mogens Kirkeby møder stadigvæk i dag holdningen om, at foreningslivet er noget, vi har opfundet i Danmark - men sådan hænger det ikke sammen:

"Jeg mødte en italiener, som sagde: 'Mogens, i Italien siger vi jo, at når to mennesker mødes, så dannes en forening.' Det siger man også i Frankrig. Så foreningskultur kan findes overalt i verden. Men det er rigtigt, at Danmark har nogle særligt gode samarbejder mellem civilsamfund og stat, og vi har generelt et meget højt niveau i vores foreningsliv."

I Danmark har motionsidræt en stærk profilering både lokalt og nationalt, men i de fleste andre lande står den i skyggen af elitesport. Elite kan jo ikke være modellen for al idræt, når en masse mennesker ikke indgår i den struktur.

Mogens Kirkeby

Et gyldent tidspunkt

I 2009 skrev Mogens et notat om, at DGI brugte ISCA for lidt. Sådan noget skal man passe på med at ytre, hvis ikke man er klar til selv at gøre noget ved det. Derfor blev han opfordret til at stille op som suppleant til DGI’s hovedbestyrelse, og fra 2013 til 2023 sad han med i hovedbestyrelsen.

"Jeg kom ind på et gyldent tidspunkt, hvor vi skulle i gang med at udvikle Bevæg dig for livet. Her sad jeg i visionsgruppen, og det var en stor pædagogisk, politisk og diplomatisk opgave at få DGI og DIF til at samarbejde og have fokus på det fælles. Der blev hugget en hæl og klippet en tå, men det ledte til, at vi kunne fremstå som en enhed."

Mogens Kirkeby er ikke i tvivl om, at visionen Bevæg dig for livet har gavnet idræt i Danmark ved at skabe en ny overligger for et godt samarbejde i den treenighed, der skaber rammerne for den enkelte udøver: idrætsorganisationen, foreningen og kommunen.

En direkte udspringer er løbet Royal Run, som har fået sit eget liv, og det skyldes blandt andet, at barrieren er sat lavt, og at Kongehuset har adgang til en helt anden målgruppe, end DGI og DIF normalt rammer.

I efteråret 2023 blev Mogens valgt til næstformand i DGI efter kampvalg. Det kalder han godt for organisationen og for demokratiet. Og så giver det ham en særlig energi, når der er noget på spil:

"For at stille op skal man kunne lide det politiske tryk, for det er jo en situation, hvor du er presset og risikerer ikke at blive valgt. Men det er faktisk noget, jeg trives godt i. Jeg er altid spændt, men jeg kan virkelig godt lide det dér rush af spænding." 

I skyggen af eliten

Selvom ISCA’s politiske indblanding sker langt væk fra Danmark, kommer det i sidste ende de lokale foreninger til gode.

"I Danmark har motionsidræt en stærk profilering både lokalt og nationalt, men i de fleste andre lande står den i skyggen af elitesport. Elite kan jo ikke være modellen for al idræt, når en masse mennesker ikke indgår i den struktur. Det har ISCA og jeg fået nogle tæsk på, men man bliver nødt til at rejse sig op i bussen, hvis man vil gøre en forskel."

Mogens Kirkeby mener, at den gammeldags elitestruktur længe er blevet udnyttet til at fortælle en sammenhæng, der ikke eksisterer. Nemlig at elite skaber bredde, og at pengene strømmer fra toppen til bunden.

"Jeg har været til konferencer, hvor jeg har bedt eliteforbund om at rejse sig op, hvis deres organisation genererede bare en 10-cent pr. borger i landet til breddeidræt. Der er ingen, der kan rejse sig op. Organisationerne tjener mange penge, men de penge rammer ikke den almene borger."

ISCA sidder blandt andet med i Europarådets rådgivende komite, ligesom de også har kontakter ind i UNESCO og organisationerne under FN, som WHO, UNHCR og FN's flygtningehøjkommissariat. Her er ISCA’s opgave i høj grad lobbyarbejde.

Fælles for de store internationale aktører er, at de kender ”ham fra ISCA” – Mogens, som løber dem på dørene, hvis noget truer breddeidrætten. På den måde kan de danske foreninger være trygge ved, at deres interesser ikke bliver overset.