Ny aktuel podcast: Grundskolen skal være noget andet og meget mere. Men husker vi det hele menneske og trivslen i alle omvæltningerne?

En endnu bedre og mere lokal Folkeskole kræver mere samarbejde. Folkeskolen skal sættes mere fri. Der skal være mere valgfrihed til de ældste elever, et reduceret prøvepres og en mere lokal skole tæt på det omkringliggende samfund. Det er nogle af hovedpunkterne fra skoleaftalen fra marts måned.

Med andre ord: Altså en Folkeskole, der igen skal nye veje.

Lovforslaget er sendt i høring og skal efter planen vedtages til efteråret.

DGI har lavet høringssvar, som kan læses her.

Idrætsforeninger landet over har allerede succes med at samarbejde med den lokale folkeskole. Eksempelvis i Vejle, hvor et samarbejde mellem skole og svømmeklub gjorde det muligt, at 98 elever fra 2. klasse fik en dag med kystlivredning på skoleskemaet.

Læs hele den historie her

Ny podcast: Mere krop i skolen

Men hvordan rimer det på, at kravet om 45 minutters daglig bevægelse er på vej ud?

Skoledagen skal være kortere - men samtidig har skolen overtaget samfundets forpligtelse til, at eleverne også bruger kroppen tilstrækkeligt, da tiden efter skole er mere inaktiv end tidligere med mindre udendørs leg.

Og handler det i virkeligheden om at turde insistere endnu mere på dannelse i grundskolen? At have politisk mod til at skære ned på antallet af eksamener og løsne op for prøveformerne, så der bliver plads til en mere lokal skole, hvor der er plads til bevægelse, musik og alt det andet, som ikke kan læses i en bog?

Ja, lyder det fra formand i Skolederforeningen, Claus Hjortdal i podcasten ”… i forening”:

”Vi ved at børn, der præsterer noget med hænderne, med hovedet og med kroppen bliver meget tilfredsstillet af at kunne udføre det. Første gang man slår en kolbøtte eller første gang man scorer på et straffespark er det en helt særlig oplevelse, hvor man kan huske, at glæden sidder i hele kroppen på én. Den oplevelse får du ikke ved at svare på et spørgsmål til en eksamen, siger Claus Hjortdal og fortsætter:

”Den motivation, den glæde og den stimulering af hjernen, som man kan få ved at vinde et spil skak eller ved at spille på blokfløjte eller hvad pokker det nu er, den skal vi have mere af ind i folkeskolen. Og det er ikke bare bevægelse. Det er en mere kropslig skole som jeg går efter,” siger skolelederformanden i andet afsnit af podcasten.

Livsmod i stedet for trivsel

I podcastens første afsnit tager formand i Efterskoleforeningen, Torben Vind Rasmussen, en dans med begrebet trivsel, der har været altoverskyggende i de seneste år.

For bør vi i stedet tale meget mere om livsmod end om trivsel?

For livsmod kommer indefra mens trivsel i visse tilfælde kan være noget, hvor andre forsøger at fjerne alt det svære i livet fra vores skuldre, lyder det fra efterskoleformanden.

Og hvordan tackler vi, at unge mennesker hele tiden får tudet ørerne fulde af, at de skal skynde sig? Igennem skolesystemet og ungdommen, så de kan blive nyttige samfundsborgere. Hvordan skaber vi plads til den anden del af livet, der ikke kun handler om uddannelse men om dannelse?

Spørgsmålene er mange og relevante. Svarene er lidt færre – om end Torben Vind Rasmussen kommer med forslag til løsninger. Og det handler om at stå fast:

”Hurtighedsbegrebet bliver udfordret, når de unge i forvejen synes, at alt andet også er hurtigere. Så ud over, at de skal gå i skole lidt hurtigere, så skal de også trives lidt hurtigere. Og der må vi - hverken som efterskoler eller I som DGI - blive et redskab i det hurtighedsbarometer. Vi bliver nødt til at skabe en anden arena, som står i egen ret,” lyder det fra Torben Vind Rasmussen, der fortsætter:

”Og nogle gange skal vi sige: ”Det her er rigtigt vigtigt for vores unge. I skal ikke tro at det bliver hurtigere - I skal bare vide at det bliver bedre.””

Det får vært på podcasten – og formand i DGI, Charlotte Thomassen - til at stemme i:

”Jeg er meget enig. Vi ønsker jo ikke at være leverandører ind i et eller andet system af hurtighed. Men vi vil rigtigt gerne skabe gode liv. Sammen med de unge, deres forældre og det omkringliggende samfund,” lyder det fra DGI-formanden.

Det handler om at mangle, når man ikke er der

Men hvad siger de unge egentlig selv? Og husker vi at lytte når de siger noget?

Det har formand i Danske Skoleelever, Laura Poulsen gode bud på i podcastens tredje afsnit.

Og hun sender faktisk en buket roser i retning af idrætsforeningerne når det handler om at inkludere flere i fællesskaberne:

Det der er væsentligt i forhold til fællesskaber, handler jo ikke kun om, hvor mange mennesker man er omgivet af. Men også, hvad det er for nogle mennesker man er omgivet af, siger Laura Poulsen og fortsætter:

Noget af det, der er væsentligt, både når man går i skole og i fritidslivet, er, at der er nogle, der spørger efter dig når du ikke er der. At man ligesom mangler når man ikke er der, siger skoleelevernes formand.

Du finder de tre første afsnit af podcasten ”… i forening” hos Apple Podcast, Spotify, hvor du ellers plejer at finde dine podcasts eller lige herunder.