Nej tak til at svømmeklubber skal gøre rent

Svømmeklubber vil få vilkårene kraftigt forringet, hvis Københavns Kommunes forslag ”Effektiv svømmehalsdrift” bliver vedtaget. Sådan lyder det fra DGI’s formand Charlotte Bach Thomassen.

”DGI er meget positiv overfor at kommuner åbner op for alternative driftsformer, der gør at idrætsfaciliteter kan komme endnu flere danskere til gavn. Ikke mindst i København, hvor facilitetsmanglen er særlig udtalt. Men det skal ikke ske som en del af en kommunal spareøvelse, der kommer til at forringe foreningernes vilkår så markant,” siger Charlotte Bach Thomassen.

DGI har sammen med en række svømmeklubber gjort indsigelse mod forslaget med det håb, at Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsudvalg på deres møde den 13. marts vil tage forslaget af bordet i dets nuværende form.

”Forslaget er i uoverensstemmelse med folkeoplysningslovens paragraf 22, som klart beskriver, at foreninger ikke kan pålægges ansvaret for rengøring i de faciliteter, som kommunen stiller til rådighed,” siger Charlotte Bach Thomassen. 

Ideen er for god til at være sand

Ifølge Københavns Kommune kan man med forslaget på én og samme tid spare på personalet i svømmehallerne samtidig med at svømmeklubberne får mulighed for at få mere haltid. Det kan gøre noget ved de lange ventelister, der er til især børnesvømning i København.

Idéen går kort sagt ud på at lade foreningernes svømmeinstruktører stå for en række rengørings- og opsynsopgaver i de perioder, hvor der ikke er personale i svømmehallerne.

Det lyder næsten for godt til at være sandt – og det er det desværre også ifølge DGI.

For det er ikke muligt at udføre god eller sikker svømmeundervisning, hvis instruktøren skal løbe til og fra sit hold for klare de nedenstående opgaver, som kommunen lægger op til:

• rengøre, spule og svabre toilet- og bruseområder
• fylde sæbedispensere og tjekke for toiletpapir
• føre opsyn i saunaen
• åbne lukkede skabe i omklædningsrum
• tømme skraldespande
• holde øje med kemikalieudslip
• sikre, at uvedkommende ikke kommer ind i svømmehallerne

Sikkerheden er vigtig

Peder Nedergaard, der er er formand for DGI Storkøbenhavn, peger på, at sikkerheden for svømmerne naturligvis er meget vigtig for svømmeklubberne. Ikke mindst hvis der ikke er andet sikkerhedsuddannet personale til stede, som forslaget jo netop indebærer.

”Det er ikke forsvarligt, hvis man pålægger svømmeinstruktørerne, at skulle have fokus på alt muligt andet end svømmeundervisning og sikkerhed. Forslaget vil også gøre det betydeligt vanskeligere at rekruttere og fastholde instruktører, der jo går ind i foreningsarbejdet, fordi de brænder for svømmeundervisning – ikke fordi de har lyst til at vaske toiletter eller agere opsynsmænd,” siger Peder Nedergaard.

Det kan også blive en økonomisk og administrativ byrde for svømmeklubberne, hvis de bliver nødt til at ansætte personale for forsvarligt at kunne leve op til kommunens krav. 

Dialog om driftsaftaler kan være en vej

Der gode eksempler på, at kommuner har indgået deciderede driftsaftaler med idrætsforeninger om at være med til at drive en konkret facilitet, f.eks. de aftaler Københavns Kommune har indgået med tennisklubber. Aftaler, hvor foreningerne bl.a. kompenseres økonomisk for de ekstra opgaver, de har påtaget sig.

”Nye driftsformer af kommunens svømmehaller, hvor foreningerne skal spille en større rolle er både ønskeligt og muligt, men det kommer til at kræve langt mere dialog, og sparemulighederne er nok ikke så store, som kommunen kunne ønske sig,” siger Charlotte Bach Thomassen.

Udover DGI står følgende svømmeklubber bag indsigelsen til Københavns Kommune: Hovedstadens Svømmeklub, Copenwater, Pan Idræt, SheZone, MK 31.

Opdatering 15. marts 2019: Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune besluttede på et møde 13. marts, at forslaget trækkes tilbage med henblik på en ny dialog med de berørte foreninger m.v.