Her er du:

Kulturministerens tale

Her kan du læse den tale, som kulturminister Marianne Jelved holdt for de delegerede ved DGIs årsmøde 8. november 2014 med nøgleord som at idræt, leg og foreningsliv har værdi i sig selv

Kære alle fra ForeningsDanmark. Kære venner. 

Mange tak for at få lov til at være med på DGIs årsmøde. Det er dejligt at besøge jer på jeres helt egen hjemmebane her i Vingsted.

Da dronningen indviede stedet, dedikerede hun det til ”vækst af alle gode kræfter i dette land”.

Det er et motto, I har taget til jer – og ikke kun når vi med jeres traditioner rejser os og sender en hilsen til dronningen. Som frivillige og som folkevalgte idrætsledere skaber I gode rammer for, at danskere kan vokse – både som myndige borgere og som fællesskab.

Vi taler meget om vækst i Danmark. Vækst i bruttonationalproduktet. Vækst i beskæftigelsen. Vækst i konkurrenceevnen.

Men der findes også en anden slags vækst: Menneskelig vækst. Kulturel vækst. Social vækst. Vækst handler jo om, at noget skal vokse, skal udvikle sig.

Det er vigtigt, at vi der arbejder i kulturen, kunsten, idrætten, folkeoplysningen – generobrer vækstbegrebet. Sætter den økonomiske kapital i relief. Det er vigtigt, at regnskaberne hænger sammen – ja. Men det er jo ikke et formål i sig selv. 

Vi vil gerne have, at regnskaberne hænger sammen, fordi vi har brug for at gøre noget – at skabe noget på fornuftig vis – med de ressourcer, vi har. De ressourcer, der er et middel til at gøre noget større.

Eller sagt på en anden måde: Finansministeren gør det, han skal gøre. Men så skal vi også gøre det, vi skal gøre. Og det er blandt andet at holde fast i, at fænomener som leg, foreningsliv, idræt og kunst har deres eget formål. De er i deres egen ret.

Vi kan ikke lade være med at lege, det er dét, der gør, at vi er mennekser. Vi kan ikke lade være. Og det handler om det hele menneske, som vi ikke skal se på stykvist.

Idræt er for sjov

I foråret lancerede jeg tre strategier for små børns, skolebørns og unges møde med kunst og kultur. 

Og det er i børnenes møde med deres verden i idrætten og i kulturen, vi virkelig kan se, hvorfor idrætten hører hjemme i Kulturministeriet. 

Når børn tegner, maler, læser, synger, danser, løber, leger, spiller bold og laver gymnastik, gør de det, fordi det er sjovt. 

Jeg ville blive ked af, hvis et af mine børnebørn som syv årig, var kommet hen til mig og fortalt, at han eller hun skulle gå til idræt for at tabe sig og blive sund. 

Jeg ved godt, at idræt også handler om konkurrence, om at blive sundere, integreret, demokratiseret, socialiseret og så videre. Eller at idræt kan gøre det. Men det er ikke derfor, børnene starter med at dyrke idræt. 

Og vi kommer til at klemme alt det sjove ud af idrætten, hvis vi bare måler indsatsen i nytteværdi.

Børnene går umiddelbart til tingene, med deres sanser, følelser og hjerter. De tænker ikke på ”nytten” i det. At tænke på nytte er en bagtanke, som de lærer med alderen. 

Der er dele af et menneskeliv, der ikke kan gøres op i excel-ark.
Eller som Picasso sagde: ”Alle børn er kunstnere. Det svære er at blive ved med at være kunstner, når man vokser op”.

Der var det med at vokse igen. 
 

Værdier har betydning

Idrætten er vigtig. Eller måske rettere: Den er vigtig, fordi det er sjovt at dyrke idræt.

Derfor spiller idrætten en særlig rolle i forhold til at danne os som samfund og danne os som mennesker. 

Foreningslivet er grundstenen i den danske idrætsmodel. Derfor har I en helt særlig rolle, når I giver mange børn deres første møde med vores idrætskultur. 

Det er et meget håndgribeligt møde. Gennem idrætten får børnene helt konkrete erfaringer med sådan noget som holdånd, fair play, dygtighed, respekt for med- og modspillere og ansvar over for spillets regler og over for fællesskabet. 

Det er uundværlige værdier et barn bør tilegne sig.

Den læring, som mit barnebarn får med sin idræt, når han konkurrerer i dygtighed og ikke altid er den første blandt ligemænd og alligevel er én på holdet i et samspil med hinanden, –– det er en læring om værdier, som rækker langt ud over idrætshallen. 

Ånden i idrætten handler om, hvordan vi behandler hinanden og ser hinanden, og hvordan vi ser vores samfund. 

De erfaringer vi gør os i idrætsforeningerne er helt konkrete oplevelser af, hvordan det er at være én i et fællesskab, at være borger i et samfund, hvor jeg ikke bare altid kan få det, som jeg vil. 
 

Projekt folkeoplysning

Vi oplever i idrætten, hvordan det foregår, når vi ”slår os på hinanden”, som Grundtvig sagde det – og det mente han helt konkret: 

Vi slår os på andre – ikke kun, når vi falder over hinandens ben – men også når vi i fællesskab prøver at finde ud af, hvor vi står, og hvad meningen er med vores fællesskab. 

Det får os til at være i dialog, reflektere og blive bevidste om vores fælles værdier. 

Den måde idrætslivet er opstået på, er meget dansk. Ideer, engagement og fællesskaber gror op nedefra, og så kommer vi politikere og støtter op om den folkelige bevægelse, om mangfoldigheden. 

Som jeg ser det, er folkeoplysningens overordnede projekt netop at kæmpe for, at alle får mulighed for selv at definere, hvilke samfundsmæssige værdier de stræber efter. Som idrættens organisationer har gjort det med 25-50-75-visionen.
 

Politisk opbakning

I visionen sætter I igen fokus på vækst: 

Idrætsdeltagelsen – og jeres medlemstal i særdeleshed – skal vokse. Fællesskabet skal vokse. 

Men den enkelte udøver og frivillige skal også vokse, tage ansvar og finde mening i en travl hverdag – det er det, man gør i en frivillig forening.

I har defineret, hvilke samfundsmæssige værdier, I stræber efter. Vi har som politikere bakket op på forskellig vis. 

Vi har bakket op ved at nedbryde barrierer for frivillighed for at gøre det lettere at være frivillig. Eksempelvis ved
  • at undtage frivillige fra kravet om arbejdspladsvurdering
  • at give ledige mulighed for at være frivillig i 15 i stedet for 4 timer om ugen
  • at styrke mulighederne for løntilskud eller virksomhedspraktik i frivillige organisationer for udsatte ledige
  • at gøre det lettere at indhente børneattester
  • at forny charteret for samspil mellem det frivillige Danmark og det offentlige, for at forbedre samarbejdet mellem den frivillige verden og kommunerne

Det er et forsøg på at give en politisk håndsrækning til den frivillige verden.

Stemmeaftale med pondus

Vi har også bakket op gennem vores politiske stemmeaftale om idræt. Det er første gang, at folketinget lavet en samlet udredning af hele idrætsområdet. 

Og det er første gang at vi har lavet en omfattende aftale om, hvordan vi synes rammerne skal være, for at vi kan gøre det endnu bedre. 

Det er en stor glæde, at alle idrætspolitiske ordførere i Folketinget står bag aftalen.

Det er meget sigende, at aftalen netop bygger videre på den danske foreningstradition. Vi anerkender og bakker op om jeres vision. Vi lægger vægt på både bredde og eliteidræt. 

Samtidigt anerkender vi i aftalen tendenser som selvorganiseret og kommerciel idræt, betydningen af store idrætsbegivenheder og nogle af de udfordringer idrætten står overfor såsom doping og matchfixing..
 

Børn og andre grupper

Udover det fælles gods kommer aftalen også ind på nogle konkrete prioriteringer. Her vil jeg fremhæve tre ting fra stemmeaftalen:

• Børn og mangfoldighed
• Idrætspolitik
• Integritet

I har som sagt godt fat i børnene – og I har nogenlunde fat i de unge. Men kunne I gøre endnu mere i forhold til at udvikle idræt for socialt udsatte? For handicapidrætten? Og kan I gøre endnu mere ud af at skabe idrætstilbud for de knapt så organiserede udøvere? Kan I gøre mere for at inddrage alle børn? 

Og det på nye måder – så foreningen stadig er grundlaget, men at udvikle muligheder for selvorganisering– kan vi kalde det ”fri leg”?

Vi har forventninger til jer om, at I gør en særlig indsats for at skabe mangfoldighed i idrætten – og her taler jeg ikke bare om en mangfoldighed af idrætter – nej, jeg taler om at skabe en mangfoldighed blandt idrætsudøverne. 
Der vil åbne sig særlige muligheder i forbindelse med folkeskolereformen, hvor der skal være mere plads til foreningslivet. 

Og vi trækker på jeres erfaringer og gode eksempler i forbindelse med vores børne- og ungestrategier på kulturområdet. 
 

Analyse via sigtelinjer

I stemmeaftalen arbejder vi med idrætspolitiske sigtelinjer. Der er ikke tale om diktater, men om en analyse af de udfordringer, vi i fællesskab mener, er vigtige at prioritere. 

Både velkendte udfordringer som dopingfri idræt, men også de nye som løbende opstår. Et eksempel på dette kunne være matchfixing. 

Det handler også om, hvordan vi fornyer foreningslivet, så det passer til en anden type samfund end det, der engang blev dannet.

Sigtelinjerne vil både dække kulturministeriets område, men også klarlægge, hvordan øvrige ministerier bidrager til idrætslivet.

Det gælder hvad enten det er for at skabe idrættens rammer i naturen og friluftslivet, eller det er for at bruge idrætten som en ressource i forbindelse med menneskers liv og hverdag og behov for fællesskabet.
 

Idrættens integritet

Den politiske stemmeaftale om idræt bidrager til at styrke idrættens integritet, håber vi.

Vi har som samfund en interesse I, at idrætten er ærlig og bygger på fairplay. Hvis vores holdninger til idræt afspejler vores holdninger til samfundet, så er et integritetsproblem i idrætten også et problem for samfundet. 

Integriteten bliver understøttet, når Anti Doping Danmarks økonomi og kompetencer bliver udvidet. Det vil være til gavn for hele idrætten, og måske særligt set i lyset af det nye internationale antidopingkodeks, som træder i kraft i starten af 2015.

Og selvom matchfixing måske primært forbindes med professionel sport og eliteidræt vil det være et godt tidspunkt for jer at gøre sig nogle overvejelser: 

Hvad betyder aftalt spil og matchfixing i DGI-idrætten? Hvordan kan I bidrage til bekæmpelsen af den kultur, der er ved at vokse frem? Og hvordan kan I tidligt påvirke de idrætsaktive til at få en sund og ærlig og fair idrætskultur?

Jeg ved, at matchfixing ikke ligger i DGI-regi, men I er en vigtig del af det idrætsliv. Tag det på jer og være bevidst om det.

Fra politisk hold kan vi understøtte kampen gennem de idrætspolitiske sigtelinjer. Og jeg vil i forlængelse af den nye europæiske matchfixingkonvention og rapporten fra matchfixingarbejdsgruppen fremsætte et lovforslag om kriminalisering af bestikkelse inden for idrætten. 

Jeg vil også tage initiativ til en kampagne. 

Jeg håber, at vi sammen kan give jer – både som idrætsudøvere, som frivillige, som ledere og som foreninger og organisationer – mulighed for at vokse – og skabe vækst for alle gode kræfter i dette land. 

Tak for jeres opmærksomhed.