Idræts- og foreningsfællesskaber står stærkt i ny kulturpolitisk redegørelse
Danmarks kulturminister har offentliggjort den første kulturpolitiske redegørelse i 25 år. DGI har som bidrag belyst en række udfordringer og potentialer i idrætsforeningerne.
Motion og idræt er danskernes tredje mest brugte kulturtilbud.
Foto: Bo Nymann
Bekæmpelse af den stigende mistrivsel, mangel på idrætsfaciliteter, udfordringer med bankgebyrer, og en ambition om endnu flere frivillige. Sådan lyder nogle af DGI’s vigtigste bidrag til den netop offentliggjorde kulturpolitiske redegørelse, som vil lægge sporene for en fremtidig dansk kulturpolitik. Det er kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M), der står bag, og en sådan er ikke lavet siden 1997.
Formand i DGI, Charlotte Bach Thomassen, hilser den nye redegørelse velkommen:
”Den kulturpolitisk redegørelse giver et vigtigt indtryk af kulturens betydning for identitet og sammenhæng både lokalt og nationalt. Kulturaktiviteter har både et markant økonomisk aftryk - men lige så vigtigt bidrager kulturaktiviteter til alt det, som ikke kan måles direkte; fællesskab, dannelse og sundhed.”
Læs den kulturpolitiske redegørelse her.
Kultur er danskernes identitet
Kulturminister Jakob Engel-Schmidt har med redegørelsen inviteret Folketinget til debat om Danmarks kulturliv den 25. maj, som skal give bidrag til en ny samlet kulturpolitik.
I redegørelsen bliver det slået fast, at den danske kultur er vigtig af mange årsager: det udfordrer vores måde at se verden på, og det binder os sammen som land og som folk på tværs af forskelle. Kulturlivet er kort sagt den danske identitet og den fælles historie, og det er essentielt for vores forudsætninger for at deltage i demokratiet. Derfor er det regeringens ambition at kulturen skal fylde mere for flere.
Her spiller idræts- og foreningslivet en stor rolle. Samlet set er 2,7 millioner danskere medlem af en idrætsforening, heraf 1,7 millioner under DGI.
Derudover bidrager kultur- og foreningslivet også til den danske økonomi. I en opgørelse foretaget af Danmarks Statistik havde de kulturelle erhverv i 2021 en samlet økonomisk produktion på 188 milliarder kroner, svarende til en andel på 4,2 procent af den samlede danske produktion.
Idræt og motion på top-3
Når der spørges til danskernes kulturaktiviteter i 2022, svarer 84 procent af danskerne over 16 år, at de har deltaget i motion og idræt de seneste tre måneder. Motion og idræt er dermed det tredje mest brugte kulturtilbud, kun overgået af musik samt film og serier.
”Det er stærkt, at idræt og motion er på top-3 over danskernes kulturaktiviteter. Det understreger, at vi i Danmark er en aktiv kulturnation,” siger Charlotte Bach Thomassen.
Der er igennem de seneste ti år sket en stigning i andelen af børn og voksne, som dyrker motion i selvorganiseret eller privat regi. Tallene for 2022 viser dog, at danskerne igen er tilbage i idrætsforeningerne efter corona, og DGI har med 1.771.646 danskere i 6.690 idrætsforeninger det højeste medlemstal nogensinde.
Idræt som motor for bedre trivsel
De fleste børn og unge i Danmark har det godt, men desværre mistrives flere særligt unge i alderen 16-24 år. Forskning viser, at børn og unge, der dyrker idræt i en forening, har markant bedre trivsel og fysisk sundhed end jævnaldrende, der ikke gør. Det fremgår netop af redegørelsen, at kultur kan påvirke mental trivsel og sundhed i en positiv retning, og fremme trivsel og livskvalitet.
Her er idrætsforeningerne er et vigtigt frirum fra en perfekthedskultur, som specielt unge mødes med mange steder i samfundet. I foreningen er fokus nemlig på fællesskab, positive udfordringer og trivsel, frem for på resultater.
Regeringen vil arbejde for mindre bureaukrati
Frivillige bruger for meget tid på administrative byrder, unødigt bureaukrati og papirarbejde. I en undersøgelse svarer 48 procent af 2.470 foreningsaktive, at de oplevede problemer med bureaukratiske byrder, og en stor del af dem havde overvejet at stoppe som aktiv i foreningen på grund af den store mængde administrativt arbejde.
I redegørelsen fremgår det, at regeringen vil arbejde for, at de frivillige foreninger ikke drukner i bureaukrati og byrder, og de vil sikre stabile rammevilkår for det frivillige foreningsliv.
”Det er glædeligt, at redegørelsen fastholder et fokus på, at der skal gøres mere for at nedbringe bureaukratiske byrder. Bøvl og bureaukrati binder alt for mange ressourcer i frivillige foreninger, der ikke gavner formålet og de kerneaktiviteter, som frivillige motiveres af og brænder for,” siger Charlotte Bach Thomassen.
