Fem nye landsbyklynger vil styrke livet på landet
Der er nu givet støtte til i alt 29 landsbyklynger. De får støtte til et udviklingsforløb, og flere hundrede ildsjæle er involveret i samarbejdet.
Havnebadet i Knebelbro på Mols er et af de mange projekter i landsbyklyngerne.
Foto: Finn Norfeld
De fem nye klynger ligger i følgende kommuner: Silkeborg, Ringkøbing-Skjern, Næstved og Bornholm. To af klyngerne ligger i Ringkøbing-Skjern Kommune. Klyngerne er de sidste, som udvælges i den landsdækkende kampagne, som DGI, Realdania og Lokale og Anlægsfonden står bag.
Brian Nør Pilgaard, og Jens Ole Futtrup, ildsjæle i Sorring/Voel landsbyklynge i Silkeborg Kommune, siger: ”Dette nye samarbejde giver de mange lokale borgere lysten til at se nye muligheder i de små samfund. Det understøtter og hjælper de mange ildsjæle og frivillige, som tit er drivkraften i de små byer og foreninger, og vi forventer også en bedre udnyttelse af alle de fælles kræfter, som det giver at løfte i en større flok.”
Fakta om landsbyklynger
- Formålet med landsbyklyngekampagnen er at skabe bæredygtige rammer for livet i Danmarks landsbyer.
- Kampagnen støtter de ildsjæle, der gennem en fælles, strategisk indsats vil styrke livet i landsbyerne – ved at være fælles om ressourcer, aktiviteter og faciliteter, og ved at skabe en fælles identitet.
- Modellen kan være med til at sikre, at det fortsat er attraktivt at bo, arbejde og besøge de områder, der er udfordret af den demografiske udvikling.
- Kampagnen gennemføres af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden og løber frem til 2019. Læs mere på www.landsbyklynger.dk
Bæredygtige rammer for livet i landsbyer
I udvælgelsen af landsbyklyngerne er der lagt vægt på, at samarbejdet involverer flere lokale aktører – blandt andre lokalråd, skoler, idrætsklubber og foreninger, og at kommunen støtter op om projektet.
Carsten Blomberg, afdelingsleder i DGI Lokaludvikling siger:
”Det er fuldstændig fantastisk at arbejde med kommuner og lokalsamfund i forhold til klyngetanken, hvor mange får adgang til mere, når de enkelte lokalsamfund åbner op. At skabe et nyt, stærkt lokalt fællesskab er imidlertid ikke nemt, det tager tid og fordrer forandringer, en ny kultur og ikke mindst tillid mellem aktørerne. Når det lykkes, er resultatet belønningen i sig selv.”
Klynger skaber sammenhold og udvikling
Fem af de 29 landsbyklynger har tidligere deltaget i et pilotprojekt. En evaluering af pilotprojektet viser tydeligt, at klyngerne skaber større sammenhold og udvikling i lokalområderne:
- 87% mener, at klyngerne har styrket lokalsamfundenes evne til at samarbejde.
- 87% mener, at klyngesamarbejdet har højnet deres evne til at se mere langsigtet på udviklingen af lokalområdet.
- 94% peger på, at de vil anbefale et klyngesamarbejde til andre lokalsamfund.
Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania, siger:
”Landsbyer står stærkere, når de står sammen, og klyngesamarbejde virker til at være en model, der styrker fællesskaber og udvikling på tværs af lokalsamfund - i en tid, hvor en del landsbyer oplever, at folk flytter og indbyggerantallet falder.”
Fælles udviklingsplan for landsbyklyngen
Arbejdet i de fem nye klynger går i gang i løbet af de næste par måneder. I hver enkelt klynge skal der blandt andet etableres en styregruppe og findes en ekstern proceskonsulent.
Det næste halvandet år arbejder klyngerne med en proces, som skal munde ud i en fælles, strategisk udviklingsplan for klyngeområdet.
Esben Danielsen, direktør for Lokale og Anlægsfonden siger:
”Det boomer med virkelyst og samarbejdstrang i landsbyerne. Ofte er det især fritidslivets fællesskaber og deres mødesteder, der er i centrum for samarbejdet. Det glæder vi os over i Lokale og Anlægsfonden. Vi ser frem til at være med til at understøtte den næste flok engagerede - og engagerende - landsbyklynger.”
