Esport boomer i idrætsforeningerne
2.105 børn, unge og voksne går til esport i en idrætsforening. Det viser DGI’s medlemstal.
Esport er populært i idrætsforeningerne, hvor esportspillerne både bliver dygtigere og har et socialt fællesskab.
Foto: Bo Nymann (arkiv)
Idrætsforeningen er blevet et attraktivt sted at spille Counter-Strike, FIFA og andre computerspil. 2105 børn, unge og voksne over hele Danmark mødes, træner og dyster i esport i idrætsforeninger, og tallet er kraftigt stigende.
DGI har for første gang registreret antallet af esportsmedlemmer i idrætsforeningerne. Og medlemstallene for 2017, der blev 9. april 2018, overrasker positivt.
”At medlemstallet ligger på 2.105 er langt mere, end vi havde håbet på. Det viser, at esport har brug for foreningerne, og foreningerne har brug for esport,” siger Karen Friis Nielsen, der er direktør for Idræt & Motion i DGI.
Hun peger på, at idrætsforeningerne har gode og oplagte rammer, og det gør det nemt at få gang i esport. Omvendt trækker esport nye medlemmer til foreningernes fællesskaber, hvor børn, unge og voksne mødes, træner og dyster.
Esport Grindsted mærker succesen
Ved udgangen af 2017 var der 68 registrerede esports-foreninger. Opstarten af nye foreninger vækster med sådan en fart, at DGI forventer det dobbelte antal foreninger i 2018.
Esport Grindsted er en af de foreninger, der har mærket, at børn, unge og voksne gerne vil være en del af et socialt fællesskab samtidig med at de spiller. Foreningen startede op i 2017 og har nu over 100 medlemmer, og der er ventelister til flere af holdene.
Magnus på 15 spiller og er træner
Magnus Lassen på 15 år er et af medlemmerne i Esport Grindsted. For ham er foreningen meget andet end blot at spille computer. Han får nemlig en hel del ud af foreningen socialt, fordi han kan mødes med andre med samme interesse og få nye venner.
”Det kan føles formålsløst at spille esport alene derhjemme. Som om det bare er tidsfordriv. At spille i en forening og at træne frem mod noget med andre medlemmer giver spillet en mening og en betydning.”
Han bruger mange timer om ugen på at træne i foreningen, selvtræne og spille med venner. Udover at træne på ”overwatch”-holdet, er han også selv træner for yngre børn på et ”minecraft”-hold.
”Det havde altid været lidt en drøm for mig at få lov til at arbejde med computerspil. Så da jeg fik muligheden for at blive træner, sagde jeg selvfølgelig ja,” siger Magnus Lassen.
Aftener med hockey og høj puls
Esport Grindsted er en afdeling under Grindsted Badminton Klub, og foreningen arbejder ikke kun på at gøre esport-spillerne dygtigere, der er også fokus på at tale ordentligt med hinanden, holdånd og fysisk og psykisk udvikling.
Foreningen har bl.a. aftener, hvor spillerne får pulsen op med badminton, fodbold, hockey eller andre idrætter, og den har fået udviklet et fitnessprogram med øvelser, spillerne kan lave hjemme.
Esport er også for børn med særlige behov
Formand Torben Hyldgaard startede foreningen op, fordi hans søn var vild med esport. Foreningen har også et lukket hold for børn og unge, der skal tages særlige hensyn til.
”I skolen kan det være svært for børn med særlige vilkår at indgå i en social kontekst, men når de har spillets rammer, bliver det meget nemmere at navigere i,” siger Torben Hyldgaard.
Esport med stor spredning i niveauet
Mange kender til esport fra medierne blandt andet på grund af det danske hold Astralis, Yousee esportligaen og DR3 Esport, fortæller Martin Fritzen, der er projektleder DGI Esport.
”Der findes omkring en halv million danskere, der sidder derhjemme og spiller. Der er altså allerede en stor målgruppe, og når de får gode tilbud, får de lyst til at melde sig ind i en forening,” siger Martin Fritzen.
Han regner med at se mange nye foreninger og medlemmer i 2018.
”Vi kan se, at der både er foreninger i store og små byer, og at der er stor bredde på niveauet. Det er fedt, at DGI og idrætsforeningerne kan favne så bredt og kan give piger og drenge en mulighed for at spille dét, de har en passion for,” siger Martin Fritzen.
2,2 mio. medlemmer i idrætsforeningerne
Esport er langt fra det eneste område, der oplever fremgang. Medlemstallene for 2017 viser, at de 6380 idrætsforeninger i DGI samlet set har fået 30.868 flere medlemmer i forhold til året før. I alt er der i DGI 1.586.378 mio. medlemmer, en vækst de sidste ti år på 320.000 medlemmer.
Det samlede medlemstal for DGI og Danmarks Idrætsforbund (DIF) viser en fremgang på 9.095 unikke medlemmer, så der i alt er 2.230.856 medlemmer fordelt på 11.479 foreninger.
