DGI retter en skarp kritik af kommuners forskelsbehandling

Det er i strid med folkeoplysningsloven og helt uacceptabelt, når danske kommuner ikke vil give økonomisk tilskud til idrætsforeninger, der tilbyder styrke- og konditionstræning, f.eks. i foreningsbaserede motionscentre.

Det er en bombe under det frivillige foreningsliv

Søren Møller, formand i DGI, på DGI's årsmøde

Sådan lyder det fra DGI’s formand Søren Møller i forbindelse med DGI’s årsmøde den 7. november i DGI-byen i København. I sin mundtlige beretning rettede Søren Møller en skarp kritik af, at flere og flere danske kommuner tøver med at støtte idrætsforeningernes fitnesstilbud eller motionscentre.

”Vi oplever, at der er kommuner og politikere, der lytter til og lader sig påvirke af brancheorganisationer og kommercielle interesser. Det er helt uholdbart og uacceptabelt, og politikerne skal tænke sig godt om. Det er en bombe under det frivillige foreningsliv, og kommunerne er forpligtet til at behandle idrætsforeningerne ens – uanset om de tilbyder håndbold, svømning eller styrketræning,” siger Søren Møller.  

Fitness er på lige linje med fodbold

Både DGI og DIF får henvendelser fra idrætsforeninger, der har problemer med, at kommuner laver forskellige krumspring for at undgå at støtte foreningernes tilbud om motion for voksne.

”Fitness er en foreningsaktivitet på lige linje med fodbold, tennis og gymnastik. Og hverken idrætsforeningerne, DGI eller Danmark som sådan kan leve med, at kommunerne vil forskelsbehandle støtten til idrætsforeningerne på grund af idrætsaktiviteten,” siger Søren Møller.

I foråret sendte DGI og DIF et fælles brev til alle landets borgmestre for at præcisere, at støtte via folkeoplysningsloven går til det frivillige foreningsliv – ikke til aktiviteten. Uanset om foreningen dyrker fodbold, gymnastik, cykling eller fitness, er det organiseringsformen, der er genstand for støtten.

Opfølgende brev til 7 kommuner

Omkring 7 kommuner har fået et op følgende brev, fordi der i netop de kommuner er en særlig tøven i forhold til at støtte idrætsforeninger, der har motion, styrketræning og konditionstræning på programmet.

”Det er også vigtigt at understrege, at fitness er en meget vigtig aktivitet i forhold til at få flere danskere op af sofaen og i gang med at dyrke motion. Flere aktive er målet med DGI’s og DIF’s fælles vision ’Bevæg dig for livet’ og det er også skrevet ned i regeringsgrundlaget,” påpeger Søren Møller.  

Fakta om foreningsbaserede motionscentre:

• DGI og DIF er fælles om projekt Foreningsfitness. I 2014 var der 121 foreninger med Foreningsfitness med i alt 38.000 medlemmer. Yderligere 12 Foreningsfitness-foreninger er på vej.
• Der er også idrætsforeninger, der tilbyder træning i motionscentre, men som ikke hører under Foreningsfitness. Alt i alt er der 477 foreninger med aktiviteten Træning i motionscenter med i alt 165.000 medlemmer.
• I foreningsbaserede motionscentre er der frivillige instruktører og en valgt bestyrelse, og et evt. overskud bliver i motionscentret – dvs. der er ikke nogen, der skal tjene penge på det.
• En undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut i 2010 viste, at der er klare forskelle mellem medlemmerne i de foreningsbaserede motionscentre og de kommercielle fitnesscentre. F.eks. tiltrækker de kommercielle centre flest unge, mens de foreningsbaserede centre har en større aldersspredning.