Corona tærer på folkesundheden, men baner også vejen for givtige samarbejder

Inaktivitet. Dårligere mental sundhed. Mere stress. Søvnproblemer. Det er virkeligheden for en stor mængde danskere som følge af at corona-pandemien, siger Morten Grønbæk, der er direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

Disse konsekvenser er alvorlige, og har ramt både børn, unge, voksne og ældre.

Mangel på motion fører til dårligere helbred

I lange perioder har det ikke været muligt at dyrke idræt i foreningsregi eller fitnesscentre. Mange er stoppet med at dyrke motion, eller dyrker markant mindre motion, grundet corona.

Tilmed viser tal fra Diabetesforeningen, at over 30 procent af danskerne har taget lidt eller meget på siden corona-pandemiens begyndelse.

Det har nogle alvorlige følger, siger Brian Mikkelsen, der er direktør i Dansk Erhverv.

”Den fysiske nedtur smitter af på vores psyke. Undersøgelsen fra Diabetesforeningen fortæller, at cirka 30 procent flere føler sig alene eller isoleret fra andre, sammenlignet med før corona-pandemien,” siger han og tilføjer:

”Vi ved, at efter dårligt helbred følger kroniske sygdomme, ringere trivsel og flere sygedage. Det er ingen tjent med,” slutter han.

Vi har også gjort os gode erfaringer under corona

Hvis folkesundheden skal løftes, og konsekvenserne skal kommes til livs, kræver det en stor indsats ifølge formand for Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune, Sisse Marie Welling (SF).

”Vi har et kæmpe genopbygningsarbejde foran os, hvor vi skal have vores børn, unge, voksne og ældre tilbage i de gode, sunde vaner, som de havde før coronakrisen,” siger hun og tilføjer:

”Under corona er vi blevet bedre til at arbejde mere tværgående, og samtidig er vi blevet meget mere datadrevne. Det arbejde, tror jeg, er noget, vi kan bruge fremadrettet i forhold til at kunne målrette vores indsatser, så vi rammer de rigtige mennesker på de rigtige tidspunkter,” siger hun.

Omstillingsvillighed giver grund til optimisme

Corona har vist, at danskerne er villige til at ændre fundamentale ting i deres liv, hvis det er nødvendigt.  Den erfaring skal bruges fremadrettet, mener Tine Curtis, der er leder af Center for Sundheds- og Socialpolitik i Kommunernes Landsforening, KL:

”At borgere i der her land i så vid udstrækning er indstillet på at ændre hele deres liv, når det er en anbefaling fra politikerne, inspirerer mig. Den indstilling, tror jeg også, kan bruges inde for andre områder. Det ville være fantastisk at få kommunikeret ud, hvor vigtigt det er at bevæge sig, nu hvor folk har vist, denne indstilling til at ændre deres liv,” siger hun.

Samarbejde er den gyldne nøgle

Samarbejder på kryds og tværs, især i sundhedssektoren, er en af de positive effekter ved corona. Det mener DGI’s formand, Charlotte Bach Thomassen, at vi skal holde fast i fremover.

”Samarbejde er et omdrejningspunktet. Ved at lytte på hinanden og aktivere initiativer sammen, kan vi høste en lang række potentialer. Politikerne skal samarbejde med os ude i civilsamfundet – alt det, de overhovedet kan. Gennem de sidste mange år, er samarbejdet blevet styrket, men vi har taget et kvantespring under corona,” siger hun.

Fælles retning og klar dagsorden baner vejen

Væsentlige aktører må alle påtage sig deres ansvar for at vende folkesundheden. Det gælder både en hovedaktør som staten, men også en mindre aktør som det enkelte individ, siger direktør i Diabetesforeningen, Claus Richter.

”At øge folkesundheden, kræver en fællesindsats. Staten, regionerne og kommunerne skal gøre noget. Vi skal som patientorganisation løfte et ansvar – det gælder også idrætsorganisationer og private idrætsfirmaer. Som enkelt person skal vi også hver især gøre noget. Vi har alle sammen et personligt ansvar for at tage det alvorligt. Der er brug for at få sat en alvorlig dagsorden på området,” siger han.