Begrebet folkeoplysning er til debat

30 deltagere på DGI’s årsmøde er med til at diskutere folkeoplysningens rolle i idrætten, men også om begrebet folkeoplysning skal skifte navn. Kulturminister Bertel Haarder nævner også i sin tale til årsmødet, at Kulturministeriet i øjeblikket forsøger at finde et nyt begreb for ”public service”, der også er folkeoplysning.

Workshoppen giver plads til holdninger om, hvorfor vi skal bevare ordet, som det er, og så måske i højere grad diskutere en ny betydning, men også holdninger til, at vi i den grad har brug for et nyt ord, der kan favne samfundets udvikling nu og i fremtiden.

Mogens Kirkeby, hovedbestyrelsesmedlem i DGI og facilitator for workshoppen, mener, at vi måske i højere grad skal bruge begrebet ”folkelig oplysning”, da det indikerer, at der er borgere både i den afsendende og modtagende ende. Efter Mogens Kirkeby introducerer workshoppen, bliver der åbnet for dialog mellem deltagerne.

Når vi mødes gennem idræt, mødes vi på et ligeværdigt niveau. Det gør, at vi kan have en dialog frem for en diskussion, og det er der, vi kommer længst

Per Nedergaard Rasmussen, DIF Public Affairs

Folkelig oplysning kan være livsoplysning

Uffe Strandby, forstander for Gymnastikhøjskolen i Ollerup, mener, at begrebet folkeoplysning har til hensigt at oplyse befolkningen om, hvilke regler – skrevne og uskrevne – der skal til for at indgå i et folkeligt fællesskab.

”Vi kan også tale om livsoplysning. Det er oplysninger om livet og menneskelivet, og hvis det kan kombineres med folkeoplysning, så begynder tampen at brænde,” siger Uffe Strandby.

Niels Grinderslev, generalsekretær for Dansk Skoleidræt, tilføjer, at det er spændende, at vi overhovedet skelner mellem de to begreber. Han mener, at der ikke er behov for at skelne, men at man i stedet skal se på at slå begreberne sammen. 

”Begrebet folkeoplysning har måske overlevet sig selv, fordi begrebet folk har ændret sig. Livsoplysning handler jo om, hvordan man på bedst mulig måde bliver menneske, og det er til enhver tid aktuelt,” siger han.

Vigtigt at mødes gennem idrætten

Per Nedergaard Rasmussen fra DIF Public Affairs mener, at en af nøglerne til at forstå hinanden og dermed opnå folkelig oplysning eller livsoplysning er at mødes gennem idrætten.

”Når vi mødes gennem idræt, mødes vi på et ligeværdigt niveau. Det gør, at vi kan have en dialog frem for en diskussion, og det er der, vi kommer længst,” siger han.

Karen Friis-Nielsen, leder af Idræt og Motion på DGI’s landskontor, er enig, men hun mener, at vi har brug for et nyt ord for folkelig oplysning, fordi det ikke er dækkende nok.

”Vi skal ud og blande os, gøre noget, engagere os. Det drejer sig om en handlingsændring i stedet for en oplysning i klassisk forstand. Det gælder også på håndboldbanen, når du siger til en anden forælder, hvad der ikke er i orden. Det er jo også folkelig oplysning,” siger hun.

Men hvad betyder det egentlig?

Men igennem hele diskussionen, bliver der kun lige næsten berørt, hvad begrebet folkelig oplysning egentlig betyder. Og Arne Rasmussen, formand for DGI’s arkivudvalg, mener, at vi alle har ansvaret for, at ingen ved, hvad begrebet er.

”Vi har været bange for at bruge begrebet for at lyde gammeldags, og derfor er det vores skyld, at de unge ikke ved, hvad begrebet egentlig dækker over, og det er også grunden til, at vi overhovedet står og diskuterer det her i dag. Vi skal holde fast i den oprindelige betydning,” siger han.

Thala Larsen, underviser hos DGI, er enig. Hun mener nemlig, at vi skal tage diskussionen forfra.

”Det er i virkeligheden ikke så vigtigt at finde et nyt ord for folkelig oplysning for at kunne dække over betydningen. Jeg repræsenterer den unge generation, der ikke ved, hvad det betyder. Så måske skulle vi i stedet bare begynde at oplyse om, hvad folkeoplysning egentlig er,” siger Thala Larsen.