60.000 flere aktive på tre år: Presset stiger på faciliteterne i byerne

Man skal være ude i god tid, hvis man vil dyrke foreningsidræt i landets store byer. Manglende faciliteter giver lange ventelister i foreningerne og presset på faciliteterne er støt stigende. De nyeste tal viser, at antallet af foreningsaktive i Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI i de større byer trods coronaudfordringer, er steget med over 60.000 fra 2019 til 2022. Alene i København og Aarhus er der kommet 24.571 flere medlemmer.

Trods de stigende tal er der fortsat store udfordringer med faciliteter til særligt børnemålgruppen, hvilket blandt andet kan aflæses i meget lave organiseringstal i særligt hovedstadsområdet.

"Foreningslivet er en vigtig del af opskriften på større trivsel blandt børn og unge. Derfor er det alarmerende, at manglende faciliteter og ventelister spænder ben for mange børns aktive liv i fællesskaberne. Det kræver et generelt løft af anlægsloftet i de store byer, hvis flere børn og unge skal blive del af lokale fællesskaber i de største byer. Det er positivt, at København i budgetaftalen for 2024 vil søge en øget anlægsramme til idræt. Det er en oplagt mulighed for regeringen for at levere på ambitionerne i regeringsgrundlaget om at bakke op om ’Bevæg dig for livet’-visionen," siger Hans Natorp, formand i DIF med henvisning til målsætningen i Bevæg dig for livet-samarbejdet mellem DGI og DIF om at gøre Danmark til verdens mest aktive nation.

De tæt bebyggede kommuners udfordringer fremgår tydeligt af Facilitetsdatabasen fra Idrættens Analyseinstitut. I et facilitetsindeks baseret på databasen indtager København og Frederiksberg de to nederste placeringer som nummer 98 og 97, og ingen af de fem største kommuner ligger placeret højere end Aalborg som nummer 76.

Mere idræt for pengene

Den manglende plads i de største byer gør, at man er nødt til at tænke i bedre udnyttelse af kvadratmeterne. Det gælder både i nyanlæg og i udnyttelse af eksisterende faciliteter, og her er samarbejde nøgleordet.

"Vi har behov for mere plads til både idrætsaktiviteter og til sociale aktiviteter, der binder os sammen i forening. Det er vigtigt at kende både deltagere, medlemmer og frivilliges ønsker og motivation for at indgå i aktive fællesskaber, når der skal udvikles nye boligområder og laves byfornyelsesprojekter. Men vi skal også blive bedre til at udnytte de eksisterende og alternative rum og rammer i storbyer. Derfor arbejder vi sammen med kommunerne om at etablere og udvikle faciliteter, der rummer flere idrætter og foreninger, men også ved at tænke dem sammen med fx skoler, dagtilbud og sundhedshuse," siger Charlotte Bach Thomassen, formand i DGI.

DGI og DIF’s ønsker på facilitetsområdet:

• At der tilføres yderligere 1 mia. kr. i anlægsmåltal til København og Frederiksberg kommuner for at fortsætte udviklingen af deres idrætsinfrastruktur.
• At der afsættes 500 mio. kr. i anlægsmåltal til Aarhus Kommune til målrettede investeringer i idrætsfaciliteter til motion og børneidræt.
• At der afsættes 500 mio. kr. i anlægsmåltal til Odense Kommune til målrettede investeringer i idrætsfaciliteter til motion og børneidræt.
• At der indføres en statslig lånemulighed for kommuner, der får øgede anlægsmåltal, men ikke har midler til at investere i idrætsfaciliteter udover den oprindelige anlægsramme. 

Fakta: Idrætsdeltagelse i de store byer

• Medlemstal i byområder er steget fra 1.044.742 i 2019 til 1.106.635 i 2022. Alene i København og Aarhus er medlemstallet vokset med 24.571
• I København er 76 procent af børn aktive i en idrætsforening mod 86 procent i landsgennemsnittet
• København og Frederiksberg skraber bunden med færrest faciliteter pr. indbygger. Men også Aalborg, Odense og Aarhus har store udfordringer