6 ud af 100 børn har knas med motorikken
En ny undersøgelse viser, at 6,3% af børn i 0. klasse har motoriske vanskeligheder. De har ikke blot svært ved at kaste en bold, hoppe eller holde balancen. En stor del af dem har også problemer med sprog og kammeratskab.
"Messi" og de andre børn i Boldbanden leger sig til god motorik hver lørdag i Skødstrup. Læs om Boldbanden i Udspil 1, 2020.
Foto: Jens Hasse/Chili
Om rapporten
- Temarapporten ”Børns motoriske udvikling ved indskolingsalderen” tager udgangspunkt i sundhedsplejerskers observationer af 5.963 børn i 0. klasse. Børnene er i gennemsnit 6,5 år og er undersøgt i skoleåret 2018-19.
- Sundhedsplejerskerne har undersøgt flg. færdigheder: Gang, hop, balance, gadedrengeløb, stå på et ben, kaste, gribe, håndgreb og valgt hånd, dvs. har barnet en foretrukken hånd for eksempel når han/hun
- Statens Institut for Folkesundhed og Databasen Børns Sundhed står bag.
Enhver børnetræner ved, at børn er meget forskellige og at to børn på samme alder sjældent mestrer de samme bevægelser. Nu sætter en ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed og Databasen Børns Sundhed flere tal på børns motoriske forskelligheder.
Rapporten ”Børns motoriske udvikling ved indskolingsalderen” viser, at 3 ud af 10 børn (29%), der starter i skole, noteres for én bemærkning, når deres motorik kort efter skolestart vurderes af en sundhedsplejerske. Én bemærkning betyder, at der er én motorisk ting, som barnet ikke kan. Hos flertallet skyldes bemærkningen typisk, at barnet ikke kan løbe gadedrengeløb eller gribe en bold.
6 ud af 100 børn har motoriske vanskeligheder
Rapporten afslører også, at 6,3% af børnene er børn med motoriske vanskeligheder. Den betegnelse gælder børn, der i den motoriske indskolingsundersøgelse får mindst tre bemærkninger. Det vil sige, at der er mindst tre motoriske ting af de i alt 9 aktiviteter, som sundhedsplejersken kigger på, disse børn ikke kan. Der er flere drenge (7,7%) end piger (4,7%) i denne gruppe. Og deres vanskeligheder vurderes til at være af en sådan karakter, at det påvirker børnenes dagligdag og sociale liv.
Flere vanskeligheder følges ad
Den gode nyhed er, at andelen af børn med motoriske vanskeligheder ser ud at være stabil sammenlignet med en tilsvarende undersøgelse fra skoleåret 2007-08.
Den dårlige nyhed er, at børn med motoriske vanskeligheder ofte har flere problemer oveni vanskeligheder med motorikken. De problemer, sundhedsplejerskerne har noteret, er at disse børn oftere end andre har udfordringer i deres sproglige udvikling og svært ved at udtale ord korrekt. De har oftere sociale problemer i forhold til kammerater og trivsel i skolen. Og færre i denne gruppe er fysisk aktive en time om dagen.
Vigtigt at støtte børns motoriske udvikling
”Rapporten tydeliggør, at det er vigtigt at være opmærksom på disse børn og støtte dem i deres motoriske udvikling,” siger Trine Pagh Pedersen, projektleder ved Statens Institut for Folkesundhed.
Mette Drescher, der er sansemotorisk konsulent og tidligere foreningsinstruktør, er enig. Til DGI magasinet Udspil, nr. 1 2020, siger hun:
”De børn, som er motorisk udfordrede, er også dem, som er tilbøjelige til at stoppe til idræt, fordi de ikke mestrer de øvelser, de bliver præsenteret for. Derfor er det trænerens rolle at give dem oplevelsen af, at de udvikler sig og dermed oplever fremgang," siger hun i temaet "Øvelse gør motorikmester."
I samme Udspil-tema understreger Lisbeth Runge, lektor ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, at det giver gevinst, når træner eller instruktør formår at møde barnet på det udviklingstrin, det befinder sig på:
"Vi ved, at det, du træner, bliver du bedre til. Så man kan altså flytte sig. Men det kræver, at træneren udfordrer barnet der, hvor barnet er udviklingsmæssigt."
