Vi skal udvikle den lokale skole

Vi har en fælles mulighed. En mulighed for en mere lokal skole, en mere varieret skoledag, hvor vi gentænker bevægelse i samspil med det øvrige samfund, skolen er en del af. 

Senere på året skal Folketinget igen diskutere, hvordan vi kan gøre skolen endnu bedre. En skole, hvor de fleste er enige om, at en typisk skoledag ikke er varieret nok og ikke giver de bedste mulighed for læring og trivsel.

Vi er overbeviste om, at bevægelse i skolen er en vigtig del af svaret på at udvikle stærke fællesskaber, styrke en engageret undervisning og give eleverne sunde trædesten videre i livet.

For med bevægelse kan vi mere.

Vi lærer med hele kroppen. Finder eleverne former og figurer i skolegården, er beregningerne i matematik lettere. De fleste kender stop-dans, men kender I også geometri-stopdans, hvor man finder firkanter eller femkanter?

I disse år ser vi mange lokale ideer, der spirer og gror med eksempelvis undervisning i det fri og UDEskoler, hvor naturen bringes fagligt i spil i undervisningen. 

Dén iderigdom skal næres, bakkes op og udbredes flere steder. Skolen skal med bestyrelse, ledelse, lærere og elever have de bedste rammer for at udvikle dagligdagen lokalt. Tæt på lokale foreninger, erhvervsdrivende og arbejdspladser.

Væk med en stram styring med stopur

Bevægelse og motion i skolen er ikke nyt. Intentionerne var gode, da der med skolereformen for snart 10 år siden blev indførte et lovkrav om 45 minutters daglig bevægelse. Men det vil være synd at sige, at resultaterne blev en succes.

Dengang bakkede vi begge op om lovkravet, men når det er under halvdelen af eleverne, der i dag reelt får nok bevægelse nok, er vi ikke for stolte til at pege på nye veje.   

Vi skal væk fra minut-styring af skolen, og vi skal tilsvarende væk fra at tro, at flere idrætstimer er svaret.

Bevægelse skal bruges integreret - også i de boglige fag - og bidrage til variation og klassefællesskaber.

Men hvordan giver vi med den ene hånd skolen mere lokal frihed, mens vi med den anden hånd vil en god skole for alle børn landet over? Svaret er tillid og opbakning til den lokale faglighed.

Her har vi et kærligt blik på Den Åbne Skole – den tankegang, hvor skolen i de enkelte fag inviterer for eksempel foreninger, arbejdspladser eller kulturtilbud ind i undervisningen.

Tillid og frihed til lokale valgfag

For vi mener, at der er et uforløst potentiale i at åbne skolerne mere op og inddrage de lokale foreninger mere. I stedet for at pålægge skolerne at ”opfinde den dybe tallerken”, ønsker vi at give dem mulighed for at inddrage de kompetencer, som allerede omgiver skolerne i form af de lokale foreninger.

En vej er at udvikle valgfagene i de ældste klasser i samarbejde med lokale foreninger. For det er et paradoks, at det er de ældste elever, der i dag sidder mest ned og har den bogligste undervisning, mens de lige om lidt skal vælge nye uddannelsesveje og stier ud i livet. Valgfag kan åbne elevernes verden, give indblik og pirre til nysgerrigheden. En skole kunne lave et samarbejde med en den lokale mountainbike-klub og skabe et fag, hvor eleverne kommer ud i naturen og rører sig. Man kan lave stop undervejs og inddrage biologi. Man kan styrke elevernes praksisfaglighed ved at lære dem at skifte og lappe et dæk og stramme en bremse.

Andre skoler kan tilbyde andre valgfag, f.eks. inden for dans og gymnastik, hvor man udnytter de lokale haller, eller kampsport, hvor eleverne introduceres til kampsportens etik og dannelse. Det kan være et valgfag om demokrati og at være frivillig i en forening. Eller et valgfag tæt på lokale erhvervsdrivende, bibliotek eller plejehjem.

Der vil være forskellige tilbud på forskellige skoler, men vi ønsker at give mere rum og frihed til skolerne til at forme lokale valgfag, så de bedst muligt skaber værdi for deres elever i samspil med det omkringliggende samfund.

Ikke nødvendigvis flere timer, men mere variation i udbuddet af valgfag og med mere frihed til at udvikle tæt på foreningslivet, arbejdspladser og kulturinstitutioner.

Det er et politisk ansvar at sikre gode rammer for skolerne - både i form af tid og de fysiske faciliteter. Det er Venstre klar til at gøre. Og det er organisationer som DGI, der lokalt kan skabe mødet mellem skoler og foreninger. Nu har vi chancen og vi er klar.