Slut med at være coronapassiv: Idrætten skal på skemaet igen

Det er helt afgørende for vores børns fysiske og mentale sundhedstilstand, at den nuværende coronakrise ikke udvikler sig til et længerevarende benspænd for vores børns aktivitetsniveau. Her spiller både landets idrætsforeninger og folkeskoler en afgørende rolle.

Effekterne af en aktiv børnegeneration er ikke til at tage fejl af. En ny undersøgelse fra Syddansk Universitet af flere end 6.000 skolebørn i alderen 10-13 år fra 62 kommuner bekræfter, at deltagelse i foreningsidræt spiller en stor rolle for børns sundhed. Ikke kun på den fysiske sundhed, men også i forhold til trivslen og den mentale sundhed. De 81 pct. drenge og 80 pct. piger, som var aktive i idrætsforeninger, havde langt bedre fysisk form, lavere fedtprocent og bedre fysisk, social og mental trivsel end de ikkeforeningsaktive.

Årsagen til de store positive effekter er todelt. For det første har foreningsidrætten stor betydning for, at børn og unge opfylder sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet, ikke mindst den intense del med høj puls, motoriske udfordringer og træning af knogler og muskler. For det andet har foreningsidrætten en enestående evne til at pakke den fysiske aktivitet ind på en social og udviklende måde. Begge elementer skal spille aktivt med, for at coronakrisen ikke får en varig negativ betydning for den fælles målsætning i Bevæg dig for livet-visionen om at gøre danskerne til verdens mest idrætsaktive folk.

Nedlukning rammer socialt skævt

Når samfundet tvinges til nedlukning, så rammer det socialt skævt. Det gælder også for idrætsdeltagelsen og folkesundheden, hvor mange nu har undværet idræt i skoler og foreninger i to måneder. Det er ikke så bekymrende for de børn og unge, der er vokset op med idræt og foreningsliv. De vil stadig stå og trippe for at komme i gang igen på den anden side. Anderledes kritisk er det for de børn, hvis forældre ikke selv har levet et aktivt liv og har foreningsidrætten inde under huden. Her kan to måneder uden fast skemalagt bevægelse og socialt samvær være ødelæggende for de gode vaner og den fysiske og mentale sundhed.

Derfor skal vi hurtigt have samlet alle børn op igen. I folkeskolen har vi adgang til alle børn og dermed en oplagt mulighed for at sikre aktivitet for dem, der ikke af sig selv kommer tilbage i idrætten. Mere end 10 års dansk forskning om involverende og motiverende idræt i skolen er blevet omsat til konkrete koncepter for idrætsundervisningen, der øger børnenes kropslige kompetencer, forbedrer trivslen og styrker sundheden. Og med kravet om både 45 minutters bevægelse i skoledagen og et tæt samarbejde med det lokale foreningsliv i ”Den Åbne Skole” har vi de strukturelle rammer, der skal til.

Et bredt udvalg af idrætsgrene i folkeskolen og en generelt aktiv skoledag er en afgørende løftestang for både sundheden og den sociale sammenhængskraft på skolerne. Det er en win-win for begge parter. Skolerne får, som forskningsstudierne viser, elever, der både er sundere, mere læringsparate og trives bedre socialt. Og for idrætsforeningerne er det en oplagt kanal til at rekruttere nye medlemmer. Hvis vi sikrer, at vi præsenterer vores børn for et udvalg af idrætsmuligheder, så giver vi de bedste forudsætninger for også at samle de børn op, der ikke er opfostret med de aktive vaner.

Vigtigt at skoler prioriterer Den Åbne Skole

Derfor er det ekstra vigtigt, at skolerne prioriterer samarbejdet med det lokale forenings- og idrætsliv i ”Den Åbne Skole” i takt med åbningen af skoler og foreninger. Det kræver en holdindsats, hvis der skal være fuldt udbytte. For det første skal skoleledelsen prioritere at gøre plads til at hive undervisere ind fra de frivillige foreninger. Og kommunerne skal tage opgaven på sig, både med at agere ”matchmaker” mellem skoler og de rette foreninger, men også ved at sørge for den økonomi, der trods alt skal til for at frigøre frivillige kræfter fra driften i foreningerne. Og sidst, men ikke mindst skal de lokale foreninger være klar til at løfte opgaven med kompetent idrætsundervisning, når muligheden opstår.

Der er mange gode grunde til at genstarte idrætten i skole og klub. Allerede nu er der udendørs fysisk aktivitet for de mindre i skoleregi, og udendørs idræt i forskellige former er også i gang. Kreativiteten er stor. På Nørholm Skole i Nibe har man opfundet coronafodbold, hvor eleverne bliver bundet i snore som et menneskeligt bordfodboldbord, så der ikke opstår kontakt. I de næste faser af åbningen kommer også den indendørs idræt med. Selvfølgelig på forsvarlig vis og med retningslinjer godkendt af sundhedsmyndighederne. Det skal selvfølgelig gøres forsvarligt, så vi både styrker folkesundheden ved at være aktive sammen og ved at kontrollere smitten. Derfor er der også fra forskningsinstitutioner og idrætsorganisationer udviklet konkrete anbefalinger til både idrætten og til underviserne i skolen, så man kan starte idræt op med sikker afstand og de nødvendige forbehold.

Fravær af idræt er en reel sundhedsudfordring

Det handler i høj grad om at kontrollere smitten rundt om selve idrætsudøvelsen. Vi kan således komme langt ved at beskrive, hvordan idrætsudøvere kan begrænse smitten ved at holde hygiejneregler, ved at undlade fremmøde ved symptomer og ved at undgå fælles transport, omklædning og møder.

Samtidig kan vi samle vigtig information om selve idrætsaktiviteten. Nye studier på Aarhus Universitet og Syddansk Universitet viser, at kontakten under udøvelsen af ”kontaktidrætter” er relativt lav, hvis man holder sig til selve aktiviteten og undgår møder, omklædning og fælles transport. Og når vi samtidig har fundet nye måder at coronatilpasse idrætten på, bliver smittefaren yderligere mindsket. På den måde kan en genåbning af idrætten understøtte vores fysiske og mentale sundhed både på kort og lang sigt, uden at vi udsætter os selv for en unødig smitterisiko.

Idræt og fysisk aktivitet er en hjørnesten i folkesundheden. De seneste måneders fravær af idræt i foreninger og skoler er en reel sundhedsudfordring, som vi sammen arbejder på at løse. Idrætten er et vigtigt element i danske børns trivsel og sundhed, og det er et vigtigt værktøj til at komme den sociale ulighed i sundheden til livs.

Nu gælder det om få børnene i gang med idrætten igen, i skolerne og i foreningerne. Så vi om nogle år kan se tilbage på coronakrisen som et midlertidigt aktivitetsdyk og ikke en regulær inaktivitetskrise med varig negativ betydning for folkesundheden i Danmark.