Røgfri fremtid? Idrætten kan ikke gøre det alene

I vores foreningsliv vægter vi børn og unges demokratiske medleven gennem sunde fællesskaber. Vi gør hvad vi kan for at det frivillige foreningsliv er åbent, inkluderende og sundt for vores børn og unge. Det gælder også forebyggelsen af tobaksrygning.

Men vi har nok været naive i idrætten. Vi har haft den grundtanke, at hvis børn og unge mødes om noget sundt i idrætsforeningerne, så får de gode sunde vaner, som holder dem på afstand af de største trusler mod deres sundhed. Vi danner vores unge til at tage vare på egen sundhed. Men det holder desværre ikke, når det gælder røg.

40 unge begynder at ryge hver dag

De seneste tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at flere unge begynder at ryge. Hver dag – 365 dage om året – begynder 40 nye unge at ryge. Det kan vi ikke være bekendt som samfund.

DGI bakker op om Kræftens Bekæmpelses ’Røgfri Fremtid.’ Vi sætter bl.a. gang i en ny kampagne med en kraftig opfordring til, at idrætsforeningerne går forrest i kampen for at børn og unge får en fremtid uden røg, snus og tobak. Kampagnen indeholder bl.a. klistermærker og digital grafik, så foreningerne kan vise, at den er en ’Røgfri Forening.’

DGI anbefaler også foreningerne en røgfri politik, herunder at der ikke er salg af tobak i cafeteriaer og kiosker, at alle idrætsfaciliteter er røgfri både ude og inde, og at træning og andre aktiviteter i foreningen er røgfri for brugere og besøgende. Trænere og ledere er vigtige rollemodeller og vores klare anbefaling er at de slukker cigaretterne – også i bilen på vej til stævne, på tribunen og uden for cafeteriaet.

Vi har brug for strukturel hjælp fra Christiansborg

Sammen med idrætsforeningerne kan vi skabe et røgfrit miljø. Men det er ikke nok.

Vi har brug for hjælp fra Christiansborg til den strukturelle forebyggelse af rygning. Når tobakken ligger frit fremme i fødevarebutikker, og når en pakke cigaretter koster mindre end en kop kaffe på en cafe, så har vi som samfund et forbedringspotentiale. Især fordi eksperter har beregnet, at en prisstigning på cigaretter til 60 kr. vil reducere antallet af unge, som begynder at ryge med 75 %. Det er da en sundhedsgevinst der er til at tage og føle på.

I Danmark er vi tæt på at være verdensmestre i foreningsidræt. Opbakningen fra regering og kommuner til idrætsforeningerne er enestående, og resultatet er krystalklart. Vi slår f.eks. Norge og Sverige med længder når det gælder antallet af børn, unge og voksne, der er med i en idrætsforening.

Når det gælder tobaksrygning, er billedet desværre et andet. I Europa er det kun i Luxembourg, at cigaretter er billigere end i Danmark, når vi samtidig tager højde for købekraften.

Hvordan sikrer vi, at unge ikke begynder at ryge?

Hvordan får vi gjort forebyggelsen af tobaksrygning til samme succeshistorie som vores foreningsdeltagelse? Vi kan alle starte med at tage stilling til spørgsmålet: ”Hvordan sikrer vi på bedst mulig vis, at vores børn og unge ikke begynder at ryge?”

Når vi har svaret, så kan de politiske partier overveje grænsehandelsproblematikker, provenutab til staten og det ubehagelige i at gøre et forbrugsgode dyrere for vælgerne. Overvejelserne skal med, men lad os starte med at tale løsning og derefter håndtere de negative konsekvenser af løsningen.

For 75.000 af vores børn og unge vil undgå kræft, hvis de ikke begynder at ryge. Derfor skal vi handle som samfund.

85 procent bakker op om målet om en røgfri generation

Som formand for DGI har jeg bidt mærke i, at der er stor opbakning til at sikre et røgfri miljø for børn og unge. Ingen ønsker at deres børn og børnebørn skal debutere som rygere. Det gælder også alle politiske observanser. Og 85 procent af befolkningen bakker op om regeringens målsætning om en røgfri generation i 2030.

Det er ikke mange af os, som bliver irriterede over, at selen skal spændes, når vi kører bil. Og da slet ikke når det gælder børnene på bagsædet. Vi savner ikke et frit valg for sikkerhedsselen.

Og når det gælder forebyggelsen af tobak, så er det ikke det frie valg, der er i spil. Det er blot et spørgsmål om tilgængelighed. Vi kommer ikke til at gå i fodsporet på Bhutan i denne omgang, hvor tobaksrygning er blevet forbudt, men vi kommer forhåbentlig til at gøre det sværere for børn og unge at ryge.

DGI’s indsats i idrætsforeningerne får os desværre ikke alene i mål som røgfri nation i 2030. Vi har brug for strukturel hjælp til at gøre det sværere at ryge.