Mere analyse og færre meninger tak!

Af Mogens Kirkeby, hovedbestyrelsesmedlem i DGI​.

Forklædt som et debatoplæg med titlen "Fem bud på en fremtidsrettet statslig idrætspolitik" tilvejebringer direktøren for Idrættens Analyseinstitut, Henrik Brandt, endnu en gang mange personlige meninger, der dog er baseret på skuffende lidt analyse.

Den slags meningstilkendegivelser er naturligvis tilladt, men når de mange folkevalgte, frivillige ledere og ansatte i DGI anklages for at være medvirkende til en "altdominerende karteldannelse, som man aldrig ville acceptere på andre områder af det danske samfund" og et "monopol, der kvæler vækstlaget og innovation", så kan Henrik Brandts polemiske meninger ikke stå uimodsagt. For der er en anden og noget mere nuanceret virkelighed, end den Henrik Brandt farverigt beskriver.

Siksakker mellem anerkendelse og anklage 

Med sprogligt polemiske greb, der siksakker mellem at anerkende idrætsorganisationernes historiske resultater og i næste øjeblik anklager de samme organisationer for at være for store og stå i vejen for enhver innovation og ovenikøbet være årsagen til at kommercielt baseret iværksætteri ikke trives optimalt. Og det kan med Henrik Brandts ord "ikke siges hårdt og advarende nok".

Det ene øjeblik antydes det kraftigt, at organisationerne er for store og får for mange penge. I det andet øjeblik er det ikke økonomien, det er galt med, men de løfter vi udsteder - som er alt for store!

Ambitiøs vision 

En af de ting som DIF og DGI har lovet hinanden og det danske samfund er, at vi vil arbejde efter en ambitiøs vision, der har som mål at få mange flere til at dyrke idræt og motion. Vi har sat et mål for foreningsdeltagelsen, som gerne skal udbygge den danske førerposition på verdensplan, og vi har sat et mål for antallet af borgerne i Danmark, der dyrker idræt og motion, som vil spare borgerne for sociale, mentale og fysiske livstilsygdomme og samfundet for milliarder i sundhedssektoren.

DIF og DGI ejer ikke visionen

Dette samarbejde mellem DGI, DIF og de forhåbentlig mange andre interessenter, der gerne vil bidrage til visionen, som DIF og DGI naturligvis ikke ejer, får af Henrik Brandt ligefrem skylden for megen fremtidig skade i dansk idrætsliv. Temmelig 'analysefrit' mener Henrik Brandt at: "DIF og DGI tager med 'Bevæg Dig for Livet' i praksis ikke engang ansvar for deres traditionelle kerneydelse 'foreningerne', som til syvende og sidst er ejerne af de to organisationer, hvis nogen skulle have glemt det".

Medlemsforeningerne har demokratiske rettigheder

Jeg kan godt berolige direktøren for Idrættens Analyseinstitut med, at vi er klar over strukturen i DGI. Vi ejes dog ikke af foreningerne, som det udtrykkes. Vi udgøres af foreninger, som er samlet 14 landsdelsforeninger og en central landsforening. Medlemsforeninger, der har demokratiske rettigheder modsat ejere i eksempelvis kommercielle virksomheder, som også udgør en del af idrætssektoren i Danmark. DGI's kerneydelse er derfor ikke som Henrik Brandt beskriver det "foreningerne". Foreninger er medlemmerne og kerneydelsen er service til og interessevaretagelse for medlemmerne.

Vi har i DGI valgt at servicere og varetage medlemsforeningernes interesser blandt andet gennem et samarbejde med DIF om visionen "Bevæg Dig for Livet". Og det har vi bl.a. gjort på baggrund af analyser.

Udredning opfordrer til samarbejde 

Jeg mener personligt at sund konkurrence, også mellem idrætsorganisationer, er med til at skabe god dynamik og udvikling, men i "Udredningen af idrættens økonomi og struktur i Danmark" udtrykte foreninger og kommuner et ønske om at idrættens organisationer samarbejdede på en række relevante områder. Og det gør vi så på de områder, hvor det giver mening i forhold til visionen samt dér, hvor det politisk kan lade sig gøre – også selvom det betyder at Henrik Brandt polemisk kalder det "altdominerende karteldannelse".

Samfundssind er en bærende værdi 

I DGI arbejder vi målrettet og baseret på et demokratisk vedtaget værdisæt. En af vores bærende værdier er, at vi viser samfundssind. Det betyder i praksis, at vi samler og understøtter mennesker, der kigger udover egen næsetip og gerne vil yde noget for andre i vores samfund. For at denne hovedsageligt frivillige indsats skal få effekt for det danske samfund, så er skala vigtigt. Det er vigtigt, at der er mange, der vil gøre en indsats i foreningen og for fællesskabet.

Henrik Brandt kritiserer flere gange idrætsorganisationerne for at være for store. Og at især "DGI udvikler sig i foruroligende hast til enorme statsligt subsidierende konsulenthuse. Og i modsætning til kommercielle konsulenthuse hviler DGI på en uklar struktur".

Enkel organisationsstruktur

Det burde ikke være den store opgave for en professionel idrætsanalytiker, at gennemskue en relativ simpel organisatorisk struktur som DGI's, ligesom det også ville være mere oplysende, hvis der blev tilvejebragt faktuelle oplysninger om organisationens størrelse.

178 kroner pr. medlemskab 

DGI er en stor organisation fordi mange foreninger har meldt sig ind i DGI’s 14 landsdelsforeninger. Sammenlagt bliver det til ca. 6000 foreninger med 1,5 mio. medlemmer. DGI modtog i 2015 ca. 267 mio. kr. fra overskuddet fra Danske Spil, hvoraf 94 % af beløbet går til idrætslige formål. Det svarer til knapt 178 kroner per medlemskab.

Service og interessevaretagelse 

Vi kunne vælge at sende disse 178 kr. per medlemskab videre til foreninger, men vi har altså valgt at bruge pengene til servicering og interessevaretagelse samlet i større puljer. Det gælder nationalt, men i høj grad også lokalt, da DGI's 14 landelsforeninger modtager ca. halvdelen af DGI's indtægter fra Danske Spil.

DGI’s øvrige indtægter 

Udover tilskuddet fra Danske Spil har DGI en indtjening fra foreninger, der betaler fuld eller del af kostprisen på kurser, turneringer, service og rådgivning. Det samme gælder kommuner, der finder DGI's ydelser og projekter værdifulde og som medfinansierer mange lokale projekter og indsatser.

Den nationale og regionale finansiering af DGI sikrer et godt og stabilt grundlag for iværksætteri og nyudvikling af foreningsidrætten. Formålet med iværksætteriet er dog ikke kommercielt, hvilket muligvis ærgrer Henrik Brandt. Foreningsdrætten hviler på et demokratisk, medlemsbaseret og almennyttigt non-profit-grundlag, som udvikles i takt med medlemmernes ønsker og behov for et aktivt fritidsliv i civilsamfundet.

Debat om idrætssektoren

Det er vigtigt med debat om udviklingen af idrætssektoren i Danmark, men det bør foregå på baggrund af analyser fremfor polemiske meninger. Det fortjener de mange folkevalgte, frivillige ledere og ansatte, der er en del af den organiserede foreningsidræt i Danmark. Og det analytiske udgangspunkt synes jeg også, man må forvente, når afsenderen er Idrættens Analyseinstitut.