Imod traditionen tro
Freja Kvistgaard Pedersen: Der mangler muligheder for springpiger i opvisningsgymnastik - især de lidt ældre springgymnaster.
National Danish Performance Team, bedre kendt som Verdensholdet, giver opvisning ved landsstævnet i Aalborg i 2017.
Debatindlæg i Udspil
Freja Kvistgaard Pedersen, har skrevet dette indlæg til DGI magasinet Udspil nr. 3, juni 2020.
Freja Kvistgaard Pedersen beskriver sig selv som springnørd og er p.t. elev på Ågård Efterskole mellem Kolding og Vejle. Før da var hun gymnast i AIA Tranbjerg syd for Aarhus og på DGI Østjyllands Juniorhold.
Læs et svar fra Verdensholdets general manager Mette Holm Rod.
Jeg sidder i vores sofa i min lejlighed efter en krævende omgang fællesgymnastik. Og som altid var vi opdelt. Vi piger skulle lave rytme og danse rundt som små yndefulde engle, og som om det ikke var udfordrende nok, skulle vi også gøre det med en glimtende hulahopring. Mens vi gjorde os selv til grin, skulle drengene lege rundt, lave parkour og øve baglændere.
Det er forfærdeligt, at vi skriver 2020 og man i gymnastikkens verden stadig tror, at pigerne er yndige og drengene voldelige. Jeg ved godt, drengene fysisk ofte er bedre til at springe, men det giver da mening, at de bliver bedre, når de faktisk får lov at øve sig. Jeg synes bare, det er på tide, gymnastikkulturen i Danmark opfriskes.
Opvarmning til Verdensholdet
For nogle år siden skulle jeg være opvarmningshold for Verdensholdet, altså Danmarks bedste opvisningshold. Inden da vidste jeg ikke så meget om Verdensholdet, og da træneren så energisk spurgte, om nogle af os ville på Verdensholdet, rakte jeg bare hånden op. Det var inden, vi så deres opvisning. De var virkelig gode og havde syv forskellige dragter, men gennem hele opvisningen ventede jeg bare på at se en pige springe, en som kunne være mit forbillede. Det skete ikke.
Utilfredsheden bredte sig i min krop: Skulle jeg virkelig til at blive yndig og kedelig danser for at komme på verdensholdet? Det kunne de ikke mene! Med raske skridt gik jeg efter showet hen til en af gymnasterne og spurgte med et udfordrende ansigtsudtryk: ”Hvorfor springer pigerne ikke?” Han tænkte i noget tid, da mit spørgsmål jo var på niveau med Puk Damsgaards journalistik. ”Øhmm… det er fordi, vi på dette hold ikke søger piger som kan springe.” ”Nå, hvorfor så ikke det?”, tænkte jeg rasende, men jeg sagde bare ”okay, tak”, smilte og gik. Da vidste jeg, at der var noget helt galt med vores opfattelse af gymnastikken.
Jo ældre, jo færre springmuligheder
Er det kun mig, som føler, at jo ældre, man bliver som pige, jo færre springmuligheder er der? Jeg synes, det kan sende et dårligt signal til unge piger, som opdager, at de ikke kan opnå noget som springgymnaster indenfor opvisningsgymnastikken. Er det ikke synd?
Jeg tror også, det gælder den anden vej. Drenge kan ikke komme på Verdensholdet, hvis de ikke kan springe, heller ikke selvom de måske gerne vil lave rytme.
Skal vi bare holde på vores traditioner og vise, at vi i Danmark har gode springdrenge og smukke rytmepiger, eller er det noget, som vi burde lave om på? Så vi udviser mangfoldighed, og at det ikke handler om, hvad folk synes, man burde være god til, men hvad man selv vil være god til. Jeg kan i hvert fald ikke komme på Verdensholdet med mine danseevner.
Læs Mette Holm Rods svar "Shows med afsæt i tradition og fornyelse."