Flere på overførselsindkomst skal med i foreningsfællesskabet

Spær alle borgere inde når de modtager dagpenge, for så kommer de hurtigere i arbejde. Sådan synes logikken at være, når arbejdsmarkedsforsker og professor, Henning Jørgensen i Altinget, kommenterer Beskæftigelsesministeriets analyse af dagpengeperioden og frivilligt arbejde.

Beskæftigelsesministeriets analyse, som er udarbejdet af Deloitte viser, at folk der laver lidt frivilligt arbejde har kortere dagpengeperiode end folk der laver meget frivilligt arbejde. Derfor tager professoren forbehold for frivilligt arbejde, hvis det systematisk øger folks lediggang.

Problemet er, at analysen på ingen måde dokumenterer, at frivilligt arbejde er årsagen til øget lediggang. Analysen viser blot et mindre sammenfald mellem lediggang og frivillighed.

Men hvad er så sammenhængen? Afholder frivillighed folk fra at sige ja til lønnet arbejde, som de ellers ville have sagt ja til, hvis de ikke arbejde frivilligt. Det er svært at tro på. Det er mere sandsynligt, at folk, som har vanskeligt ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet og med dårlige jobudsigter, skaber et meningsfuldt og identitetsskabende indhold i livet i en svær livssituation.

Regler om frivilligt arbejde skaber forvirring

Vi oplever desværre, at frivillige i f.eks. idrætsforeninger har store problemer med at forstå det komplekse regelsæt, der er for frivilligt arbejde og dagpenge/efterløn. Hvornår må man arbejde ubegrænset med frivillige aktiviteter, hvornår må man kun udføre frivillig ulønnet arbejde 4 timer om ugen, og hvornår må man slet ikke slet ikke arbejde frivilligt, fordi opgaven kan betragtes som drift og vedligeholdelse.

Vi har også oplevet en række personsager, som vidner om forvirring, hvor gode frivillige kræfter er blevet trukket i efterløn og dagpenge, fordi A-kasser og Ankestyrelsen fejlagtigt ikke opfatter arbejdet som frivilligt foreningsarbejde. Det gælder eksempelvis frivilligt arbejde som fodbolddommer i serie 3 under DBU og foreningsfitness under DGI og DIF.

Konsekvensen er, at gode frivillige kræfter i lokalsamfundet holder sig væk fra foreningslivet på grund af den usikkerhed, som reglerne har skabt. Det kan ikke være rigtigt.

5 organisationer foreslår en simpel regel for frivillig ulønnet arbejde

Fra den organiserede idræt (DGI, DIF og DFIF), ungdomsorganisationerne (DUF) og handicaporganisationerne (DH) foreslår vi derfor følgende:

Frivilligt ulønnet arbejde i en almennyttig forening må aldrig medføre træk i sociale ydelser.

To forudsætninger skal være opfyldt. Der skal være tale om ulønnet frivilligt arbejde og det skal ske i regi af en almennyttig forening.

I organisationerne vurderer vi, at en ændring af reglerne vil give en samfundsmæssig gevinst, fordi frivillighed er en god livsstrategi – ikke mindst for borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Frivilligt arbejde og netværk øger sandsynligheden for beskæftigelse og en række opgaver løses i foreningslivet, som ellers ikke ville blive løst.

Erhvervsledere: Frivilligt arbejde fremmer erhvervsevnerne

Her er arbejdsmarkedsforsker, Henning Jørgensen, igen uenig med foreningslivet. Han fremfører, ”at arbejdsgiverne vil ikke have nogen, der er socialt indstillede. De vil have folk, de kan tjene penge på. Et stort socialt engagement vise sig nærmest at være en bagdel.”

Vi er ikke enige med professorens udokumenterede synspunkt, og det er danske erhvervsledere heldigvis heller ikke. I 2014 spurgte Syddansk Universitet en lang række erhvervsledere om deres syn på frivillighed, og her svarede 92 procent af erhvervslederne ift. rekruttering af arbejdskraft, at det fremmer erhvervsevnerne, at være aktiv i frivillige foreninger.

Frivillighed er en gevinst for den jobsøgende

I DGI har vi taget en snak med beskæftigelsesministeren og ordførere på området for at oplyse om den gevinst det vil give samfundet, hvis frivillige på overførselsindkomst ikke begrænses i deres frivillige ulønnede arbejde. Vi har også lagt vægt på, at Beskæftigelsesministeriets analyse viser, at en udvidelse af, hvor meget frivilligt ulønnet arbejde den beskæftigelsessøgende må lave, ikke har nogen makroøkonomisk betydning når det gælder fortrængning af arbejdskraft. Frivillige i foreningslivet udfører altså ikke et arbejde, som ellers ville være udbudt som almindeligt lønarbejde.

Frivillige på dagpenge skal stå 100 % til rådighed for arbejdsmarkedet ligesom dagpengemodtagere, som ikke arbejder frivilligt skal stå til rådighed. Vi tror på, at frivillighed er en gevinst for den jobsøgende, for foreningen og dens medlemmer og for den arbejdsgiver, som forhåbentlig ansætter en dagpengemodtager med frivillighed på CV’et. Derfor opfordrer vi politikerne på Christiansborg til at blive enige om, at frivilligt ulønnet arbejde i en almennyttig forening aldrig må medføre træk i sociale ydelser.