En forbier giver også læring
Tør du stå ved dine fejl og tale om dem, grine sammen med andre af egne og andres fejl, ja, så lærer du faktisk af det, skriver Lars Høgh, hovedbestyrelsesmedlem i DGI og formand for DGI skydning.
Det er ingen skam at ramme forbi, så længe du lærer af fejlen.
Foto: Lars Horn
"En forbier giver også læring," er skrevet af Lars Høgh, medlem af DGI's hovedbestyrelse og formand for DGI Skydning, og først bragt som leder i DGI magasinet Udspil nr. 2 2020.
Præstationskulturen er over os, og især de unge piger rammes af tanken om, at kun det perfekte er godt nok.
Målet er at få højeste karakterer i skolen, at være den bedste på holdet til fritidsaktiviteterne, at have det perfekte fritidsjob – og da også det perfekte look og den helt rigtige kæreste, så vennerne, forældrene, træneren, ja hele verden, kan se, at man bare kan det hele til perfektion.
Spørgsmålet er dog, om det i sidste ende er det, man lærer mest af og ikke mindst, om man bliver lykkeligere af det?
Med et karaktersnit på 4,0 kan man komme ind på halvdelen af alle videregående uddannelser.
Danske Gymnasier
Danske Gymnasier offentliggjorde i efteråret en undersøgelse, som viser, at man med et karaktersnit på 4,0 kan komme ind på halvdelen af alle videregående uddannelser.
Er snittet 7,0, altså blot lidt over det gennemsnitlige, giver det adgang til 75 procent af alle videregående uddannelser i Danmark - det vil sige, at der er rum for at lære af de fejl, man laver, heldigvis.
Det er ganske lærerigt at tage chancer og derved øge risikoen for at begå fejl. Hvis man tør stå ved ens fejl og tale om dem, grine sammen med andre af egne og andres fejl – ja, så lærer man faktisk af det at begå fejl.
Det kræver bare, at vi husker at lave en kultur i foreningslivet, hvor det at prøve at tage chancen er helt i orden – og at fejl ikke er katastrofale.
Jeg mindes en episode, hvor en skytte engang skød forbi skiven og stortudede bagefter i stride strømme. Træneren fik sat situationen i perspektiv med ordene: ”Hvad så, tror du, at du får mad i morgen?” Det er det, vi tit mangler – at sætte tingene i perspektiv.
Vi skal huske at lave en kultur i foreningslivet, hvor det at prøve at tage chancen er helt i orden.
Lars Høgh
I foreningslivet i DGI må vi holde fast i tanken om, at det er bedre at være med end ikke at være med, og at fejl er noget, vi laver. Det er naturligvis ikke et mål i sig selv, men det er OK at fejle.
Vi taler om vores fejl i fællesskab, vi er ikke flove over at fejle, og vi kan tale frit om egen og andres fejl – fordi vi ved, at det er ved at tale om fejl, vi ender med at lave færre af dem.
Det at fejle skal naturligvis ikke være målet i sig selv, og det bør stadig være målet for alle at gøre sig umage, at yde vores bedste, men vi skal turde gribe chancen og ikke blive handlingslammet af frygten for at fejle.
Derfor: Fejl for pokker, men lær af dine fejl og husk det nu: Lykken står den kække bi!
