Broerne er noget vi ejer i fællesskab. Både løbere og bilister.

I ly af ferie og agurketid har transportminister Ole Birk Olesen taget livet af broløbene. Angiveligt fordi de skaber forsinkelser og kø-dannelser. Han fremhæver også, at det er vigtigt, at der forbindelse mellem landsdelene.

De blokerer ikke forbindelsen mellem landsdele, men de skaber køer og forsinkelser. Ligesom trafikuheld og vejarbejde. Hvis de er tilrettelagt, kommunikeret og afviklet rigtigt, så behøver generne ikke at være særlig store.

Broløb samler til store oplevelser

Den anden side af medaljen er, at broløbene har samlet mange tusinde mennesker til store oplevelser, der fremmer både sundhed, gode fællesskaber og en stolthed ved de broer, som vores land har kunnet bygge. Det er en ganske særlig og anderledes oplevelse at løbe eller cykle over f.eks. Storebæltsbroen.

Deltagertallene viser, at arrangementer, hvor der undtagelsesvis er adgange til broer, veje, eller særlige bygninger, hvor der normalt ikke er adgang, har en meget stor tiltrækningskraft.

Det skaber gode store folkefester, hvor netop værdier, som man har travlt med at fremhæve i andre sammenhænge, kommer i spil; Fællesskab, frivillighed, motion og sundhed, sammenhængskraft og identitetsfølelse.

Ingen grund til helt at lukke for broløb

Det er naturligvis en balancegang, at beslutte hvilke og hvor mange arrangementer, som man vil tillade på en bro, i byens gader eller i en helt særlig offentlig bygning m.m. Det er jo det eksklusive, som er med til at skabe denne særlige tiltrækningskraft.

Men der er ingen grund til at lukke helt ned for mulighederne. De kommende generationer har da også krav på at kunne opleve Storebæltsbroen i løbesko eller i sadlen på en cykel. At der åbnes for det en gang hver tredje år, bør ikke være noget problem.

Stil krav til arrangørerne

Men det naturligt, at man stiller krav til hvem, der kan få lov, hvor lang tid det varer, og at arrangementet er åbent og tilgængeligt for den brede offentlighed.

Der er penge i sådanne arrangementer. Derfor bør sådanne eksklusive muligheder gives til arrangører, hvor overskuddet går til almennyttige formål og de lokale foreninger, som er nødvendige for at skaffe frivillige hjælpere nok. Jeg synes, at det er forkert, hvis et kommercielt selskab kan stryge et overskud i lommen på en eksklusiv rettighed til denne type arrangementer.

Arrangørerne skal selvfølgelig have tilstrækkelig erfaring og kræfter til at løfte arrangementerne. I DGI har vi rigtig gode erfaringer med at afvikle store arrangementer sikkert og godt sammen med vores lokale foreninger.

Inden for de seneste år har vi afviklet motorvejsløb, bl.a. ved indvielsen af Silkeborgmotorvejen med 18000 deltagere i samarbejde med 7 lokale idrætsforeninger. Landsstævnet i Aalborg, hvor centrum af Aalborg også blev lukket for trafik, involverede også de lokale foreninger, og det sendte 2 millioner ud i klubkasserne. Et arrangement som påvirkede trafikken meget, men vi har kun hørt rosende ord for den store midt i Aalborg.

Brug de rammer, vi ejer i fællesskab

Ligesom man godt kan finde en pedel, der synes at det var bedre og nemmere, hvis den lokale gymnastikforening ikke måtte bruge skolens gymnastiksal, ja så er det også nemmere bare at sige nej til det hele. Men det er ikke en god løsning for samfundet.

Når samfundet giver foreninger og frivillige mulighed for at bruge de rammer, vi ejer i fællesskab, til at lave store festlige arrangementer, så styrkes det civilsamfund, som mange andre lande misunder Danmark. 

Broerne ejes hverken af ministeren eller Sund og Bælt. I skal bare administrere dem.