Alle børn har ret til at lære kroppens alfabet

Jeg er i den privilegerede situation at være farmor til fire dejlige børnebørn fra 4½ til lidt mere end et år. Jeg nyder hvert tilløb, de har, til at erobre omverdenen. De kryber, triller, maver, kravler, står, går, løber og hopper. I grunden gør de ikke noget som verden ikke før har set, men lige her, forstår jeg det unikke i, at de har mod og lyst til at indtage deres verden.

Deres mod på at indtage gulve, stole, borde, kantsten og trapper er umættelig. Netop glæden ved at kunne noget med sin krop, at ønske at komme op på bordet, hente stolen, kravle op, finde balancen og pludselig være på bordet, gør, at børnene finder ud af at verden, ser helt anderledes ud fra højden end fra gulvet.

Vi erkender verden gennem kroppen

Kropslig dannelse er på dagsordenen. Ikke kun som et nyt begreb i rækken af vigtige former for dannelse, men også som afgørende for vores forståelse af kroppens betydning for at kunne bevæge sig, bevæge verden. Den franske filosof Merleau-Ponty lagde vægt på kroppen og den kropslige væren-i-verden som udgangspunkt for erkendelse af verden. Han mente, at kroppen allerede har sanset og skabt mening, før vi kan begynde bevidst at tænke.

Måske jeg lægger mig ud med andre filosofiske retninger, men mit engagement og udgangspunkt for at være med til at sætte kropslig dannelse på dagsordenen er, at krop og bevidsthed ikke er to uafhængige størrelser, men et og samme. Kroppen er vores første sansning af verden, og dermed også vores første sansning af at være en del af en lang demokratisk udvikling og tænkning.

Det ser jeg hos mine børnebørn. Når de kommer i skole, har de både krop, sprog og sociale færdigheder med. De arbejder videre med deres sprog, lærer alfabetet, sætter ord sammen på ny, lærer strukturer som grammatik, øver sig og opnår nye færdigheder. På den måde vil de mestre friheden ved at kunne kommunikere, deltage i fællesskaber og tage ansvar.

Lige så vigtig som sprog

Sådan skal det også være med kroppen. Kropslig dannelse er lige så vigtig som sprog. Alle børn har ret til at kunne hele kroppens alfabet. Det må være grundlaget for at børn oplever sig som duelige i familien, i skolen, fritidslivet, og i byens rum. Alle disse ”rum” skal gøre det spændende at bevæge sig, udfordre og understøtte børns tillid til egen formåen og udvikle deres selvtillid.

Til vinter skal ”mine” små med på langrend i Norge. Allerede nu taler vi om sneen, om hvor koldt, glat, sjovt det bliver. Glæden ved at kunne bevæge sig er forudsætningen for at vi livslangt husker barndommens erkendelse af at vores væren i verden først er vores væren i kroppen.