Vi kan meget mere sammen, når vi udvikler faciliteter for fællesskaber

DGI har et tæt samspil med en lang række kommuner, når lokale idrætsfaciliteter planlægges og udvikles. Men der er plads til at tænke nyt, lyder det fra DGI's chef for facilitetsudvikling.

Arkivfoto: Lars Holm

"I virkeligheden kan vi mest sammen og meget mindre hver for sig.”

Chef for DGI’s facilitetsudvikling, Simon Roslyng, er ikke i tvivl om, at det kræver meget mere end én, hvis der skal danses tango og laves de bedste idræts- og fritidsfaciliteter.

Fra udvikling af nye idrætsfaciliteter til renovering eller udvidelse af eksisterende, rådgiver og sparrer DGI med en lang række kommuner. Altid tæt på det lokale foreningsliv. For det handler om at få at alle interessenter med fra start.

Vi bygger til de næste 50 til 100 år. Så er få måneder ekstra planlægningstid med borgerinddragelse og involvering af det lokale foreningsliv godt givet ud

Simon Roslyng

Lokalt ejerskab

Hvis, ofte store, kommunale investeringer skal gøre bedst mulig nytte, er det nemlig vigtigt, at der er lokal opbakning og ejerskab.

"Lokalsamfund og deres idrætsforeninger er forskellige. Der er forskellige behov og målgrupper. Det hjælper vi kommunen med at kortlægge og opstille udviklingsplaner og potentiale for, siger Simon Roslyng og fortsætter:

"Mangler der sociale rammer for det fælles forenings- og klubliv - ud over rammerne for selve den fysiske del af idrætten - kunne det så være en idé at tænke de lokale aftenskoler eller et forsamlingshus med?” spørger Simon Roslyng.

Samarbejde i forvaltningen 

At se potentialerne handler, ifølge Simon Roslyng, også om at udfordre til samarbejde på tværs inde i den kommunale forvaltning. Så nye faciliteter kan bruges mest hensigtsmæssigt:

"Lad nu være med at lave et kommunalt sundhedscenter, der er placeret langt væk fra et foreningsmiljø og mulighederne for brobygning fra den kommunale genoptræning og fysioterapi til vedligeholdelse af de sunde vaner i en idrætsforening," lyder opfordringen.

Et kig i krystalkuglen

Udvikling af idrætsfaciliteter går derfor fra de helt store linjer, når en ny bydel skal udvikles eller planlægges, til de små og løbende skridt. Men hvor bevæger udviklingen af idrætsfaciliter sig hen?

"Der er helt klart et tema med storbyerne og de velkendte ventelisteproblematikker. Det understreger også vores seneste foreningsundersøgelse," forklarer Simon Roslyng.

I en undersøgelse med over 1.100 repræsentativt udvalgte foreninger angav 23 procent, at foreningen i dag har ventelister til en eller flere af aktiviteter. Otte procent oplever store ventelisteproblematikker og det er særligt i Storkøbenhavn, Aarhus og Nordsjælland, at ventelisterne er lange. Ventelisterne skyldes først og fremmest, at foreningerne mangler faciliteter.

"De problemer bliver ikke mindre i en fremtid med flere børn og unge, men også flere seniorer. Flere steder er der også et stort renoveringsefterslæb, mens nybyggeri andre steder er en del af løsningen. Og her skal der tænkes nyt, når der bygges, hvis vi skal lykkes med for alvor at styrke de lokale foreningsfællesskaber og dermed dagligdagen for børn, unge og voksne," siger Simon Roslyng.

Flerfunktionalitet

Ifølge Kommunernes Landsforening ser kommunerne særligt et anlægsbehov på vej-, skole- og dagtilbudsområdet efterfulgt af kultur- og fritidsområdet, hvor idrætsområdet ligger.   

Netop i forhold til nybyg og renovering af børnehaver og skoler opfordrer DGI kommunerne til at vægte flerfunktionalitet, når anlægskronerne skal prioriteres. Tænk motionsmuligheder ind, når kommunen bygger skoler, børnehaver eller ældrecentre, lyder opfordringen.

Gravkoen er for hurtig

Og så handler det om tålmodighed, påpeger Simon Roslyng: "Der er flere steder, hvor udviklingsfasen er for forceret. Pengene er bevilget, tegningerne er tegnet, og nu går vi i gang. Men foreningslivet kan ikke altid følge med eller er ikke stærkt lokalt i nye bydele. Så går det hele for stærkt. Se bare Nordhavnen i København og flere steder i Aarhus," siger Simon Roslyng.

"Vi bygger til de næste 50 til 100 år. Så er få måneder ekstra planlægningstid med borgerinddragelse og involvering af det lokale foreningsliv godt givet ud. Det forudsætter et fortsat tæt samarbejde mellem DGI og kommunerne. At vi samarbejder om at tænke nyt sammen. Det er her, at store, fælles synergier ligger," slutter Simon Roslyng.