Næstved Kommune og DGI bygger bro til foreningslivet for udsatte unge
Børn og unge fra udsatte familier får hjælp til at komme ind i lokale idrætsforeninger.
I Næstved er der en tendens til, at færre børn og unge er aktive i en idrætsforening, end det er tilfældet i resten af landet. Det besluttede Næstved Kommune, Broen Næstved og DGI Storstrømmen sig for at gøre noget ved.
De tre parter gik sammen i det fælles projekt Foreninger for alle, der har kørt siden 2018. Foreninger for alle er en brobygningsindsats, hvor lokale hjælper og understøtter foreningsuvante børn og unge til at blive en del af de aktive idrætsfællesskaber.
”Det er håndholdt brobygning. Vi får henvist børn og unge via kommunens fagpersonale, som har kontakt til børn og familier, der normalt ikke har tilknytning til foreningslivet. Via et samarbejde med Broen Næstved sørger vores brobyggere for, at de får økonomisk hjælp til kontingent og rekvisitter,” forklarer direktør i DGI Storstrømmen Merete Røll Lærke.
Følger børnene til træning
Brobygningen fungerer på den måde, at fagpersoner henviser til børn og familier, der har behov for lidt ekstra hjælp, til DGI. Fagpersonerne kan blandt andre være socialrådgivere eller personale fra skolerne. Herefter taler brobyggeren med familien om, hvilke idrætsaktiviteter de godt kunne tænke sig at deltage i.
Brobyggeren tager dernæst kontakt til foreningen for at finde det eller de hold, der matcher barnets og familiens ønsker, og tager barnet med ud for at købe det nødvendige tøj og udstyr til idrætten. Den økonomiske støtte til kontingent og udstyr kommer fra Broen Næstved, der kan støtte med op til 3.000 kroner per barn.
”I mandags startede to drenge til basket. Vi har en aftale om, at jeg henter dem mandag og torsdag, hvor der er træning, og kører en tur i basketballklubben med dem. De første gange går jeg med ind og introducerer dem for trænerne, og efter jeg har været med et par gange, er håbet, at de kan fortsætte selv,” fortæller Peter Krüger, der er ansat som brobygger i projektet ved DGI Storstrømmen.
Alle gør, hvad de er bedst til
Samtidig arbejder DGI på at forberede idrætsforeningerne, så de kan tage bedst muligt imod og fastholde de nye børn og unge. Blandt andet rekrutteres foreningsguider i foreningerne, der klædes særligt på til at tage godt imod nye medlemmer og sikre, at de kommer godt i gang.
”Når man samarbejder, skal man fokusere på at gøre det, man er bedst til, og derfor finde nogle, der kan noget andet end en selv. Det er styrken i det her projekt. Vi holder os til foreningsdelen, som vi er eksperter i, Broen støtter økonomisk, som de er gode til, og kommunen vurderer, hvor behovet for en særlig indsats er størst,” siger Merete Røll Lærke.
Samme opfattelse har de hos Næstved Kommune, hvor fritidskonsulent Margit Bak Grønnegaard er ansvarlig for projektet.
”Vi kan hjælpe med tilskud til mange ting, men at lave en decideret håndholdt indsats kan vi ikke. Derfor er det uvurderligt, at vi har to enormt vigtige spillere i DGI og Broen, der kan lave fodarbejdet i forhold til at få børn og unge ud i organiserede fællesskaber,” siger hun.
Mere end et integrationsprojekt
I begyndelsen havde Foreninger for alle et integrationsperspektiv, fordi idrætsdeltagelsen var særlig lav blandt børn og unge med flygtninge- eller indvandrebaggrund. Peter Krüger støder på særligt tre barrierer for at blive en del af foreningslivet for denne gruppe.
Den ene er økonomi, den anden er det sproglige, og den tredje er en generel forståelse af, hvordan ting fungerer.
”Her har samfundsudviklingen med mere og mere teknologi ikke gjort det nemmere. Der er rigtig mange apps, intranet og systemer, de skal forholde sig til, og som de ikke kender. Det er svært, hvis du som forælder ikke har særlig gode læseegenskaber på dansk,” forklarer Peter Krüger.
I 2020 og 2021 har projektet fået et bredere perspektiv, så det ikke længere blot handler om integration.
”Nu er det for alle børn og unge, som har behov for ekstra understøttelse, for vi kan se, at der også er andre problematikker, som gør sig gældende i forhold til, hvem der kommer med i idrætsfællesskaberne,” siger Merete Røll Lærke.
Stor effekt af indsatsen
Foreninger for alle startede i 2018 som et toårigt projekt og blev så forlænget med yderligere to år efter flotte resultater i den første periode. Her havde 80 børn og unge af anden etnisk herkomst fået tilknytning til foreningslivet, hvoraf over 60 stadig var aktive medlemmer.
Det viser, at den målrettede håndholdte indsats har en stor effekt på den unge målgruppe. Og det betyder helt konkret, at mange flere børn og unge på grund af projektet bliver en del af de aktive idrætsfællesskaber, der er så vigtige for både den fysiske og den mentale sundhed.
De første to år var projektet finansieret af Integrationsministeriet, men med forlængelsen er alle tre parter nu økonomisk involverede. Den nuværende projektperiode udløber i slutningen af året, men Merete Røll Lærke tror på, at projektet forlænges.
”Vi er i dialog om mulig forlængelse. Alle parter vil rigtig gerne fortsætte samarbejdet, og vi håber at finde en måde at få det forankret på i fremtiden, samtidig med at vi udvikler det, så det bliver endnu mere bæredygtigt over tid.”