Sammen er landsbyer stærkere

Alle landets landsbyer kan nu søge om støtte til at danne landsbyklynger. I landsbyklynger samarbejder nabolandsbyer og bruger hinandens styrker til at skabe et grundlag for det gode liv på landet.

Landsbyklynger er, når folk fra forskellige landsbyer i nærheden af hinanden går sammen og bruger hinandens styrker. Det skaber grundlag for det gode liv på landet. Foto: Bent Nielsen (arkivfoto)

Har din landsby lyst til at gå sammen med nabobyen i en landsbyklynge og udvikle et fællesskab? Så kan I etablere en landsbyklynge.

Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden står bag en ny landsdækkende landsbyklynge-kampagne, der løber frem til 2018. Frem til maj 2017 kan landsbyer sammen med kommuner over hele landet søge om støtte til at etablere landsbyklynger. Omkring 25 landsbyklynger kan se frem til at få støtte til at udvikle deres identitet og fællesskab.

Landsbyklynger styrker lokalsamfundene

Landsbyklyngerne får mulighed for at indgå i et udviklingsforløb på halvandet år. Her vil en proceskonsulent i fællesskab med borgerne bidrage til at få skabt nye samarbejder på tværs af landsbyerne, skabe viden om de lokale muligheder og potentialer og til at udarbejde en langsigtet strategiplan for landsbyklyngen.

Hver landsbyklynge får også udviklet en datapakke med viden og analyser, der præsenterer landsbyklyngen for deres aktuelle situation og muligheder for udvikling.

”Lokalsamfund og foreningsliv har behov for at arbejde med langsigtede strategiske planer, hvis de fortsat vil danne ramme om et aktivt liv med høj livskvalitet. Det kan de i arbejdet med landsbyklynger, der både styrker de enkelte lokalsamfund, foreningerne og det nye fællesskab. Deltagelse i et klyngesamarbejde vil være vejen frem for mange mindre samfund.” siger Søren Møller, formand for DGI.

Ny model for landsbyers udvikling

Landdistrikter over hele landet kæmper i disse år med fraflytning og færre arbejdspladser. Skoler er blevet lukket, busruter nedlagt og købmænd har drejet nøglen om. Landsbyerne og bebyggelserne imellem danner dog stadig rammen om 1,2 millioner menneskers liv i Danmark, og i landsbyerne findes rigtig mange ildsjæle og aktive foreninger.

Flere steder eksperimenterer man i dag med netværk og samarbejder mellem landsbyer i dét, der har fået navnet landsbyklynger. Konkret kan man for eksempel have svært ved at stille ét samlet fodboldhold, hvis man kun er én landsby. Men via et samarbejde og en prioritering af de fysiske anlæg skaber man en ramme, hvor man faktisk kan stille et helt hold – når man på den måde går flere landsbyer sammen.

Esben Danielsen, direktør, Lokale og Anlægsfonden, siger:

”Fritidslivet er ofte den stærkeste lim i de danske landområder. Det skaber sammenhold, samvær og særlighed. Der, hvor flere landsbyer sammen kan løfte sig, kan det gøre forskellen på opblomstring eller afvikling. Landsbyklynger kan blive et nyt og afgørende fundament for fremtidens fritidsliv på landet.”

Overbevisende erfaringer fra pilotprojekter

Realdania og DGI har i 2015 gennemført pilotprojekter i fem landsbyklynger i Syddjurs, Faaborg-Midtfyn, Ringkøbing-Skjern, Vordingborg og Hjørring Kommuner. De foreløbige erfaringer peger på, at landsbyklynger skaber mere samarbejde, øget optimisme og en stærkere grad af tilknytning til lokalområdet.

I pilotprojektet på Mols har dannelsen af en landsbyklynge konkret betydet, at mere end 200 frivillige borgere har engageret sig i udviklingen af deres lokalområde. Dét har medført rigtig mange nye idéer, initiativer og samarbejder på tværs af gamle skel. Som noget nyt ser borgerne i området sig nu også som molboer, uanset om de bor i den ene eller den anden landsby.

Anne Skovbro, filantropidirektør, Realdania, siger:

”I det seneste års tid har vi høstet rigtig mange gode erfaringer med landsbyklynger som et redskab, en tankegang og en proces til at skabe positiv udvikling og fælles identitet i små lokalsamfund. Nu breder vi dét ud, så flere landsbyer over hele landet kan få hjælp til at etablere stærke fællesskaber i landsbyklynger. Vi håber, at rigtig mange har lyst til at ansøge.”   

Fakta om landsbyklynger og den nye kampagne

  • Kommunen skal stå for at ansøge, og det skal ske i et samarbejde mellem kommunen og landsbyerne. Læs mere om ansøgningskriterier og vejledning.
  • Kommunen skal medfinansiere forløbet med 75.000 kroner og afsætte midler til at gennemføre den strategiplan, som udvikles i forløbet. 
  • Første deadline for ansøgning er 11. november 2016. Der kan søges frem til 1. maj 2017.