DGI er blevet mere pragmatisk og proaktiv gennem 25 år

DGI har gennemgået en forvandlingsproces af de større i de 25 år, som organisationen har eksisteret. I hvert fald set udefra med forskerøjne.

Jørn Hansen, der er professor i Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, har redigeret og bidraget til antologien ”Folkelig sundhed og foreningsservice?”, som DGI har udgivet i forbindelse med sit 25 års jubilæum.

I sin egen indledende artikel og i et interview giver han et rids over DGI’s udvikling siden dannelsen i 1992 – eller Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, som DGI hed dengang.

”Der er en del holdninger, der i dag står diametralt modsat til holdninger tilbage i tiden. Så DGI er først og fremmest blevet mere pragmatisk og mere proaktiv i sin tilgang til idrætslivet,” understreger han.

DGI har lært at lytte til det samfund, man er i

Jørn Hansen, professor og idrætsforsker ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet

Paradigmeskift i tidens ånd           

I starten af 2000-tallet var DGI mod lovpligtige børneattester og dopingbekæmpelse. Begge dele skulle bekæmpes og forebygges med tillid og oplysning.

Den holdning ændrede sig efter få år ligesom begrebet sundhed i 2004 skrives ind i DGI’s formålsparagraf, hvor idræt før blev dyrket for fællesskabets og for folkeoplysningens skyld.

”På den måde har DGI oplevet flere paradigmeskift, der ofte er sket i et samspil med politikernes ønsker, f.eks. om at styrke folkesundheden”, siger Jørn Hansen.

Han tilføjer:

”I den forstand har DGI lært at lytte til det samfund, man er i.”

En velsmurt maskine for foreningerne

Set med Jørn Hansens øjne er DGI i dag blevet en velsmurt maskine, når det kommer til at løse det, organisationen har gjort til sin hovedopgave: At levere foreningsservice.

”Medarbejderstaben er således vokset fra 30 i 1992 til 500”, siger Jørn Hansen.

Han ser en tydelig forandring af det DGI, der var, og det der er i dag, i skiftet fra en ideologisk position til en pragmatisk og professionaliseret position.

”Hvor den første formand, Leif Mikkelsen, proklamerede DGI som en modkultur for at profilere DGI over for DIF, er hans efterfølger Søren Møller blevet mere og mere pragmatisk anlagt.”

Han tilføjer:

”DGI læser hurtigt de politiske og samfundsmæssige signaler, og omstiller DGI’s satsninger efter dem.”

Et tæt og nyt parløb med DIF

Jørn Hansen ser også andre vitale skift i DGI’s tilgang til idrætslivet.

”Organisationen er gået fra en rivalisering med DIF til at indgå i et tæt samarbejde,” nævner han og peger på effekten af det:

”Visionen om 25-50-75 får man sammen markedsført så godt, at den ligefrem skrives ind i regeringsgrundlaget.”

Nyt fokus på sundhed

Professoren og forskeren ser også et stærkere fokus i DGI på at arrangere events som Hærvejsløbet og at indgå større sponsor- og fondsaftaler.

Det samme gælder et stærkt fokus på at fremme sundhed i mange af DGI’s indsatser.

”Her er der også sket et skift i forhold til Leif Mikkelsens fokus på foreningen som et forpligtende fællesskab. Men det ligger også i tidens fokus på netop sundhed,” siger han.

En mere proaktiv linje

Dét der engang var DGI’s fundament, det folkelige fællesskab i form af kulturelle elementer, lever i dag mest i ånd og hjerte, som Jørn Hansen formulerer det.

”Leif Mikkelsens ideologiske tilgang til idrætten er forandret til mere pragmatiske holdninger i Søren Møllers tid,« hævder han.

Den forandring har samtidig betydet, at DGI i dag fører en mere proaktiv linje, der synes at vinde bred politisk opbakning.