Crossløb Storstrømmen 24/25
Ta´ udfordringen op og prøv kræfter med vinterens fire fedeste crossløb!
Crossløb er terrænløb på afmærkede ruter i Storstrømmens varierede og udfordrende natur. De fire løb er geografisk spredt i Storstrømmens område, og der vil både være kendte løbeområder samt sikkert også et par nye bekendtskaber for langt de fleste.
Løbene giver nye oplevelser og udfordringer hver gang.
Med tre forskellige distancer (ca. 4, 8 og 12 km) henvender crossløbene sig til børn/unge, motionister og mere ambitiøse løbere, der vil have høj puls og styrke løbeformen i de rå vintermåneder.
Crossløbene er en helt oplagt mulighed for at holde konkurrencegenet og ikke mindst fællesskabet ved lige over vinteren, så hiv endelig familien eller flere fra løbeklubben med.
Datoer, lokationer og arrangører er på plads til sæsonens 4 afdelinger - præcise ruter udarbejdes over sommeren og efteråret - men vi lover udfordringer, naturoplevelser og masse af godt løbehumør😊
De fire løb:
1. afdeling: søndag d. 17. november 2024 - Møns Klint - Stengårdsvej 8, 4791 Borre
2. afdeling: søndag 15. december 2024 - Fruens Plantage - Ny Præstøvej 306, 4700 Næstved
3. afdeling: søndag d. 19. januar 2025 - Næsgaard Efterskole - Bringserevej 2, 4850 Stubbekøbing
4. afdeling: søndag d. 23. februar 2025 - Faksinge Skov - Evensølundvej 5, 4720 Præstø
Find meget mere information om løbene HER