Sådan vælges den nye Landsstævnesang

Fællessang er en del af Landsstævnet. I så høj grad, at der til hvert Landsstævne skrives en ny Landsstævnesang. Gi’ os lyset tilbage og Mildere end før er eksempler derpå.
Sange, som er skrevet til lejligheden, og som i nogle tilfælde vokser videre og indtager en plads i den danske sangskat.

Men hvordan bliver Landsstævnesangen til, hvem skriver den, og hvordan når man frem til, at lige nøjagtig den sang, som bliver valgt, skal være Landsstævnesangen? Det får du svar på her.

Det allerførste skridt består i, at DGI og Efterskolerne, som er de to store organisationer bag sangen, udskriver en fælles konkurrence. For kun få år siden havde DGI og Efterskolerne hver sin sang. Faktisk er Gi’ os lyset tilbage, som blev lyden af Landsstævnet i Holbæk i 2009, oprindeligt en efterskolesang. Siden har de to organisationer slået sig sammen, så der nu kun er én sang.

Har ikke altid været en konkurrence

At Landsstævnesangen findes ved en konkurrence, er et relativt nyt tiltag. Første gang var i Svendborg med Mildere end før. Før da blev Landsstævnesange fundet ved, at man bad mere eller mindre etablerede kunstnere skrive en sang. For eksempel har Lars Lilholt, Jette Torp og Gnags skrevet sange til Landsstævnet.

Men i dag er det altså en konkurrence. Sangkonkurrencen er åben for alle. Reglerne er, at der skal afleveres en færdig sang med tekst og melodi.

Når fristen for at indsende sange er nået, bliver de indsendte sange læst, lyttet og vurderet af komponist og pianist Rasmus Skov Borring og komponist og højskolelærer Marianne Søgaard.

De faciliterer rent musikfagligt konkurrencen, forstået på den måde, at de har den faglige ekspertise samt baggrundskendskab til den kontekst, som sangen skal passe i.

En svær opgave at vælge vindersangen

Til Landsstævnet i Svendborg blev der indsendt over 100 sangforslag. Til den verserende konkurrence modtog juryen 63 forslag. Den store forskel i antallet af sangforslag, skal formentlig findes i, at konkurrencen til Landsstævnet i Svendborg fandt sted under Corona-nedlukningen.

8 sange ud af de i alt 63, går videre til den endelige udvælgelse. Herefter synger, spiller og argumenterer juryen sig frem til en afgørelse.

Juryen består, udover Rasmus Skov Borring og Marianne Søgaard, af repræsentanter fra DGI og Efterskolerne samt et udpluk af uvildige, konservatorieuddannede musikere og sangformidlere.

Det er ingen let opgave, som juryen er på. Udover at favne Landsstævnet, må sangen godt kunne stå for sig selv og få et liv, når Landsstævnet er afsluttet.

Vindersangen findes ved, at juryen samles fysisk og bruger en dag på at tale sig ind på, hvad der er de vigtigste kriterier. Forinden har jurymedlemmerne fået sange og noder tilsendt, så de kan danne sig deres egne indtryk.

Når valget skal træffes, skal der tages højde for mange kriterier.

Både lyrisk og musikalsk skal sangen appellere til Landsstævnet som helhed og de mange forskellige deltagere, som Landsstævnet tiltrækker. Den skal også appellere til efterskolerne, deres elever, lærere og organisationen bag. Samtidig skal den kunne fungere som fællessang, og have potentiale til at række udover de fire dage, som Landsstævnet varer.

Ambitionen er en ny sangklassiker

Ambitionen er med andre ord et seriøst bud på en tilføjelse til den danske, klassiske sangskat.
”Ambitionen er noget af det, som gør, at det er en ære at få lov til at være med i den her jury. DGI og Efterskolerne har værdimæssigt så meget tilfælles, som de gerne vil være med til at udtrykke. Det synes jeg er et flot og stærkt statement af DGI og Efterskolerne. At sige ’at her er et bud på en sang, som vil andet end at behage i øjeblikket, men som vil os noget mere’. Den er måske endda en samfundskommentar,” fortæller komponist og højskolelærer Marianne Søgaard, som er en del af juryen.

Trods grundigheden og alle de faglige kompetencer, er der ingen garantier for, at sangen bliver en succes.

”Vi har ingen garantier for, at den kommer til at fungere som fællessang. Men vi har gjort vores bedste for det. Med den faglige viden og erfaring, vi hver især har i forhold til fællessang i praksis. Men i sidste ende er det virkeligheden, der afgør det,” siger Marianne Søgaard.

Forvent at blive berørt af vindersangen

Først 6. september afsløres den sang, som har vundet retten til at være lyden af Landsstævnet 2025. Når vinderen er fundet, skal sangen indspilles og produceres. Den professionelle indspilning vil blive udgivet samtidig med, at sangen fremføres til et offentligt arrangement i Vejle.
Vinderen er i skrivende stund fundet, om end det endelig slør ikke kan løftes endnu. Marianne Søgaard fortæller dog, at vi kan forvente at gå berørte fra mødet med vindersangen.

”Det er mere end en sang med en stemning. Den vil os noget, og vil gerne ændre og påvirke os. Det er en smuk sang. Jeg blev grebet af den allerede, da jeg spillede den igennem derhjemme. Den griber dig om hjertet og siger noget vigtigt til os, som vi har brug for at høre i vores tid. Unge, ældre og alle midtimellem. Det er en sang med nogle meget stærke sætninger, som giver livsmod. Den vil os noget nu og her.”

”Den opfordrer os til at løfte blikket og være til stede. Være åben og optaget af, hvem man er sammen med, og se hvad der sker, når vi er mange sammen og gør noget sammen.”

”I sidste ende er det op til det syngende fællesskab, om sangen får fat. Men det tror jeg, at den får,” siger Marianne Søgaard.