17-årige Magnus er frivillig hele Landsstævne-ugen

Der skal omkring 4.500 frivillige hjælpere i de karakteristiske orange trøjer til for at få DGI Landstævne 2022 til at køre. En af dem er Magnus på 17.

At være et lille hjul i landsstævnets store maskineri er min største drivkraft som frivillig, siger Magnus Thomsen. Foto: Ernst Møller

I dagene op til Landsstævnet for alvor gik i gang, satte DGI og Svendborg en slutspurt i gang for at få flere frivillige. Det fik mange til at springe til i sidste øjeblik.

I snak med en sød pige

17-årige Magnus Thomsen fra Bogense havde i god til lovet at tage to-tre vagter i efterskolernes spisetelt - men nu har han arbejdet som frivillig hver dag siden mandag.

"Jeg har selv gået på efterskole og møder mange gamle kammerater her i Svendborg. Det er også en god måde at få nye bekendte på. Det er nemmere at komme i snak med sød pige, når man står og hælder mad op til hende," siger en smilende Magnus Thomsen midt i den travle frokosttid.

Til gavn for foreningen

At de mange timer som frivillig også økonomisk gavner den forening, som Magnus Thomsen selv dyrker gymnastik i, er kun en ekstra gevinst.

"Oplevelsen af at en være del af mange unges fællesskab og mærke stemningen ved at være et lille hjul i landsstævnets store maskineri, er min største drivkraft," siger Magnus Thomsen.

Stadig brug for frivillige

Frivillige er uundværlige til DGI Landsstævne. De står blandt andet for udlevering af mad i spisetelte og på overnatningspladser, parkering af biler, billetkontrol ved diverse shows og meget andet.

Og har du lyst til at være frivillig, så er der flere konkrete opgaver, som Landsstævnet søger frivillige til:

  • Hjælp til salg og servicering i madboderne
  • Udlevering af mad i spiseteltet for efterskoleelever
  • Anvise vej til parkering
  • Kontrol af parkering- og kørselstilladelser
  • Holde byen ren i Svendborg by og ved havnen