Gravel - Kaffegrums & grusveje i Lind v. Herning

Hvornår
1. feb 2025 kl. 10:00 til 13:30
Hvor
Alpi Hallerne, Kollundvej 33, Lind, Herning, 7400 Herning, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202506325000

Kaffegrums & grusveje er et tilbud til dig der ønsker en træningstur i flotte omgivelser. Vi kører på Gravel-, MTB- eller Crosscykler.

Ambitionen er at give dig en god tur på ca. 2 timer plus minus 30 min. Valg den distance du forventer at kunne køre på ca. 2 timer - så er vi sikker på at kaffen er varm, når du kommer retur. Hver distance har tilknyttet minimum en kaptajn/rutekyndig, som du har mulighed for at følges med.  

De Små Klinger er værter for to flotte ture på omkring 40km og 60km.

Efter turen er der en kop kaffe og et stykke kage.  
Der er mulighed for omklædning og bad.

Vi kører efter en GPS-downloadet rute. Ruten er altså ikke markeret med skilte eller andet. Har du ikke selv en GPS cykelcomputer skal du være opmærksom på at følges med nogen der har. Kaptajnen/ den rutekyndige fra De Små Klinger kender ruten. 

Man håndterer selv defekter, hvorfor det er vigtigt at have grejet med til reparationer. 

Vi samler op undervejs i grupperne, når der er kørt svære passager og holder os i det hele taget orienteret om dagsformen hos deltagerne.

Turen er overvejende grus og skov; nogle gruspassager er langsomme, med huller, græs og sten og nogle er lige så hurtige som asfalt. 

Info 
75 kr. pr deltager. Max. 60 deltagere. 
Kaffe og kage, når vi kommer tilbage. 
Turen arrangeres i samarbejde med De Små Klinger.

Sted 
Start og mål v. Alpi Hallerne i Lind, Kollundvej 33, 7400 Herning

Deltagelse kræver: 
Gravel, MTB eller Cross cykel i god stand. Ved defekter kan der være et stykke vej til hjælp, så medbring som min. ekstra slanger og lappegrej - supplér evt. med værktøjstool, kædesamler og samleled. Vi anbefaler, at du også har en GPS cykelcomputer alternativ følges med en der har.

Ruten  
Ruten sendes til download pr mail i dagene op til turen.  
Forventet køretid godt 2 timer.

Om Gravel cykling 
Landevejsryttere kører på landevej, mountainbikere kører i skoven eller på singletracks og crossryttere kører på blandede ruter med fuld damp i en times tid. Gravelryttere kører (primært) på grus. Gravel rides startede i USA, hvor ryttere ville væk fra vejene, men stadig på racerlignende tourcykler for at opleve naturen off-road. 
Gravelrytteren vil typisk gerne have oplevelser og et niveau (måske bruge snert) af eventyr. Den typiske rute er på flere underlag; primært grus, markveje, skovstier, den faste del af klitterne ved stranden eller lidt asfalt. Vi kører ikke på teknisk krævende MTB-spor. Turene er typisk på 30 til 50 km. 
Gravel rides er for dig, der gerne vil helt tæt på vores dejlige natur og nyde den i lidt flere kilometer, end du kan nå på fødder alene.

Har du spørgsmål så kontakt DGI Cykling, Simon Qvortrup - simon.qvortrup@dgi.dk - 20 35 43 62

Husk  
•    MTB, cross, gravel eller landevejscykel i god stand med knopdæk.   
•    Medbring som minimum ekstra slanger, lappegrej, værktøj med kædesamler og samleled.  
•    Påklædning efter forholdene.  
•    Energiprodukter til hele turen.  
•    Rigeligt med væske.   
•    Deltagelse foregår på eget ansvar.  
•    Der skal bæres hjelm under hele arrangementet.  
•    Der køres efter færdselsloven, og vis hensyn til andre brugere af naturen.  
 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer