Gravel - Kaffegrums & grusveje, Vestskov, Ådal, Stranden og Volden
Oplev naturens skønhed på to hjul!
Tag med på en uforglemmelig rundtur, hvor vi udforsker Vestskoven, Store Vejle Ådal, stranden og Vestvolden – alle fra deres mest betagende sider. Vi starter og slutter ved Hersted Høje, og efter turen kan du nyde en kop kaffe og hyggesnakke om gravel, udstyr, tubeless og meget mere ved Naturcenteret.
Uanset om du er til landevej, MTB, cross eller noget helt fjerde, vil du elske at bevæge dig i naturen på to hjul. Vores fokus er på oplevelsen frem for farten, og vi tilpasser altid gruppens hastighed efter den bagerste rytter.
Dagens rute begynder ved Naturcenter Herstedhøje, et naturligt midtpunkt i Vestskoven. Herfra kører vi mod vest gennem skoven og videre sydpå gennem Store Vejle Ådal, forbi de smukke søer i Vallensbæk og videre til den charmerende Vallensbæk Havn. Via strandparken når vi Vestvolden, som vi følger nordpå tilbage til Vestskoven. Vi afslutter med en tur op på Herstedhøje for dem, der stadig har energi tilbage.
Det meste af turen foregår på gode grus-, skov- og jordveje, hvilket sikrer en behagelig og naturskøn oplevelse.
Turdetaljer
Distance: 40 km og består af ca. 70% grus og 30% asfalt
Fart: 18-20 km/t (for let øvede til øvede)
Varighed: Ca. 2,5 - 3 time
Mødested
Naturcenter Herstedhøje, Herstedhøje Allé 1, 2620 Albertslund
Link til mødested
Din guide:
Flemming Bentzen, er en erfaren gravelcyklist, som har kørt vestegnen tynd på gravel.
Hvad er Gravel Cykling?
Gravel cykling handler om at kombinere fart, eventyr og naturoplevelser på en måde, der adskiller sig fra både landevej, mountainbike og cross. På en gravel-tur cykler du primært på grusveje, markveje og skovstier – steder hvor du virkelig kan komme tæt på naturen. Ruterne er varierede og bringer dig gennem en bred vifte af underlag, fra grusstier til faste skovstier og en smule asfalt. Gravel rides er for dig, der elsker naturen og ønsker at udforske den på en måde, der kombinerer udfordring og skønhed.
Er du Klar?
For at få mest muligt ud af turen anbefales det, at du har erfaring med at køre i terræn, kan håndtere din cykel i forskellige situationer og kan holde en gennemsnitshastighed på 18-20 km/t.
Vigtigt
Turen er for let øvede til øvede gravelryttere.
Kom med på endnu flere Social Rides
Se kalenderen, og vælg hvornår du vil med
Flemming Bentzen
Husk
• MTB, Cross, Gravel eller Landevejscykel i god stand med knopdæk.
• Medbring som minimum ekstra slanger, lappegrej, værktøj med kædesamler og samleled.
• Påklædning efter forholdene.
• Energiprodukter til hele turen.
• Rigeligt med væske.
• Deltagelse foregår på eget ansvar.
• Der skal bæres hjelm under hele arrangementet.
• Der køres efter færdselsloven, og vis hensyn til andre brugere af naturen.
Forudsætninger for deltagelse: For at sikre den bedst mulige oplevelse for alle deltagere, skal du som minimum kunne:
- Klikke ind og ud af dine pedaler.
- Skifte gear.
- Køre op og ned af stigninger.
- Køre med en gennemsnitshastighed på 18-20 km/t i terræn.
Denne tur er for let-øvede og øvede gravelryttere.