Gravel - Kaffegrums & grusveje, Tempelkrogen, istidsruten
Tempelkorgen, Istidsruten, Fjordstien, Holbæk Havn
Vi starter nordpå og følger de flotte, åbne grus- og markveje til Ryegård Dyrehave og Park. Vi cykler gennem Strandskov, over Munkholmbroen til Eriksholm Skov og forbi Søminestationen, hvor vi lige tager et kort stop på broen. Herfra blev de torpedoer, som militæret skulle teste, skudt afsted. Udsigten over Holbæk Fjord og Bramsnæsvig er helt fantastisk herfra. Vi passerer Bredetved Skydeterræn, inden vi når vendepunktet ved Holbæk Havn, hvor vi lige tager et kort pitstop ved Havnekiosken. Så går turen op gennem Knudskoven og den nyanlagte Holbæk Dyrehave, hvor vi måske er heldige at se både kronhjorte, dådyr, sikahjorte og muflons. I Holbæk Sportsby skal vi prøve kræfter med dele af DM-Cross ruten på den ca. 6 km lange nye grusrunde. Herfra kommer vi over Fælleden til Fjordstien, som vi følger gennem Tempelkrogens Våd- og Naturområde, inden vi tager den sidste lille afsluttende krølle gennem Ordrup Skov.
Turdetaljer
Distance: 61 km (+65% grus)
Fart: 18-20 km/t (for let øvede til øvede)
Varighed: Ca. 3 timer
Mødested:
Circle K, Kirke Såby, Landevejen 51, 4060 Kirke Såby
Link til mødested
Din Guide:
Michael Elmstrøm – en erfaren gravelrytter med passion for eventyrlige ture og naturoplevelser.
Hvad er Gravel Cykling?
Gravel cykling handler om at kombinere fart, eventyr og naturoplevelser på en måde, der adskiller sig fra både landevej, mountainbike og cross. På en gravel-tur cykler du primært på grusveje, markveje og skovstier – steder hvor du virkelig kan komme tæt på naturen. Ruterne er varierede og bringer dig gennem en bred vifte af underlag, fra grusstier til faste skovstier og en smule asfalt. Gravel rides er for dig, der elsker naturen og ønsker at udforske den på en måde, der kombinerer udfordring og skønhed.
Er du Klar?
For at få mest muligt ud af turen anbefales det, at du har erfaring med at køre i terræn, kan håndtere din cykel i forskellige situationer og kan holde en gennemsnitshastighed på 18-20 km/t.
Vigtigt
Turen er for let øvede til øvede gravelryttere.
Kom med på endnu flere Social Rides
Se kalenderen, og vælg hvornår du vil med
Michael Elmstrøm
Hjælpeinstruktør(er)Vibeke Meyhoff, Steen Byskov
Husk
• MTB, Cross, Gravel eller Landevejscykel i god stand med knopdæk.
• Medbring som minimum ekstra slanger, lappegrej, værktøj med kædesamler og samleled.
• Påklædning efter forholdene.
• Energiprodukter til hele turen.
• Rigeligt med væske.
• Deltagelse foregår på eget ansvar.
• Der skal bæres hjelm under hele arrangementet.
• Der køres efter færdselsloven, og vis hensyn til andre brugere af naturen.
Forudsætninger for deltagelse: For at sikre den bedst mulige oplevelse for alle deltagere, skal du som minimum kunne:
- Klikke ind og ud af dine pedaler.
- Skifte gear.
- Køre op og ned af stigninger.
- Køre med en gennemsnitshastighed på 18-20 km/t i terræn.
Denne tur er for let-øvede og øvede gravelryttere.