Total & Max. Totalhåndboldstævne i Outrup 11/1-25
Når vi besøger Blåbjerg HK i Outrup, har vi igen kun en hal til rådighed og derfor er der så max antal på i hver række, som tilbydes til dette stævne. Vi ønsker at skabe en god oplevelse for holdene, og derfor begrænser vi tilmeldingen til 36 hold for at sikre, at dagen forbliver behagelig og dynamisk for de fremmødte.
Vi åbner op for at der kan tilmeldes følgende:
4 hold i U5 mix (Forventet kampe imellem kl. 9.00-10.30)
8 hold i U6 mix (Forventet kampe imellem kl. 9.00-10.30)
8 hold i U7 mix (Forventet kampe imellem kl. 11.00-12.00)
8 hold i U8 mix (Forventet kampe imellem kl. 11.00-12.00)
8 hold fordelt på U8 og U9 på Max. Totalbane. (Forventet kampe imellem kl. 12.30-15.30)
Ændringer kan forekomme.
I samarbejde med værtsforeningen skaber vi rammerne for håndboldglade børn, hvor de kan opleve stævnelivet og dets fællesskab. Vi lægger vægt på leg, fysisk aktivitet og udvikling, og disse elementer er centralt placeret i vores stævner. Konkurrencen er vigtig, men aldrig på bekostning af en positiv oplevelse for alle involverede.
For at sikre fantastiske håndboldoplevelser, opfordrer vi alle til at læse vores drejebog, som beskriver niveauer, tilmeldingsprocedure og vores tilgang til dannelse af puljer og stævneprogram. Vores håndboldteam i Sydvest- og Sønderjylland står til rådighed for eventuelle spørgsmål eller tilmeldingsrelaterede emner.
Tilmelding:
For at tilmelde dit hold og sikre en gnidningsfri proces, følg disse trin:
- Tilmeld dit hold: Følg trinene i tilmeldingen og sørg for at fortælle hvilken forening I kommer fra når du indtaster dine kontaktoplysninger.
- Niveauafstemt tilmelding: Vælg det rette niveau for dit hold.
- Betaling og kvittering: Når du har betalt modtager du en kvittering for købet og ca. en uge før modtager du deltagerbrev med praktisk information og program, som du bedes dele med holdet og evt. forældre.
Retningslinjer for Totalhåndbold:
- Kampene afvikles på en 20x13 meter bane.
- 4 spillere på hvert hold – tre markspillere og en målmand.
- Målmanden må gå med i angreb.
- Spillerne må bevæge sig frit på hele banen, dog kun egen målmand i eget målfelt.
- Efter afslutning mod mål løber det afsluttende hold hjem og rører eget målfelt.
- Der tælles ikke mål.
- Kampen startes ved at førstnævnte hold starter med bolden.
- Efter scoring sættes spillet i gang fra mål.
- Returbolde fra en målvogter eller fra et stolpeskud kan samles op af begge hold.
- Der spilles ikke med traditionelt hjørnekast – en bold bag baglinjen dømmes til målkast.
- Der må skydes på mål, når bolden er på modstanderens banehalvdel.
- Der er fri udskiftning under hele kampen.
- Der spilles uden faste positioner.
- Kampen afsluttes med hilsepligt, hvor holdene siger "Tak for kampen".
Retningslinjerne tilpasses efter alder, niveau og række.
Der er ikke en officiel spilvejleder, men begge trænere kan gå ind på banen og hjælpe.
Der spilles typisk 2-4 kampe af 9 minutters varighed afhængigt af tilmeldingerne.
Retningslinjer for Max. Totalhåndbold:
- Kampene afvikles på en 25,80 x 16,60 meter bane på almindelige håndboldmål med overligger.
- 5 spillere på hvert hold – fire markspillere og en målmand.
- Bold aftales indbyrdes mellem holdene. Vi anbefaler en blød bold, der dog kan drible.
- Målmand må gå med i angreb.
- Spillere må bevæge sig frit på hele banen, dog kun egen målmand i eget målfelt.
- Efter afslutning mod mål løber det afsluttende hold hjem og rører egen målstreg.
- Der gives op fra mål, men der må først afsluttes, når hele holdet er over midten.
- Efter scoring sættes spillet i gang fra mål.
- Returbolde fra en målvogter eller fra et stolpeskud kan samles op af begge hold.
- Der spilles ikke med traditionelt hjørnekast – en bold bag baglinjen dømmes til målkast.
- Der er fri udskiftning under hele kampen.
- Der spilles uden faste positioner.
- Kommer et hold foran med 3 mål, aftales det indbyrdes, om det hold, som er bagud, sætter en ekstra spiller på banen eller om det hold, som er foran, tager en spiller ud.
- Der kan maksimalt sættes eller tages en spiller ind eller ud, uanset måldifferens over 3 mål.
- Kampen afsluttes med hilsepligt, hvor holdene siger "Tak for kampen".
Retningslinjerne gradueres alt efter årgang, række og niveau.
Spillet vejledes af en spilvejleder.
Der spilles 2-4 kampe af 14 minutters varighed afhængigt af antallet af tilmeldinger.