DGI Storstrømmen/HG REPhold 24/25

Hvornår
10. sep 2024 kl. 20:00 - 15. jun 2025 kl. 22:00
Hvor
Herlufsholm Idrætscenter, Herlufsholm Allé 233, 4700 Næstved, Danmark
Hvem
Udøvere, 17 - 28 år, øvede

Nummer
202523558035
DGI Storstrømmen/HG REP er et hold for gymnasten, der elsker at udvikle sig i fællesskab med holdet.  
Holdet for øvede gymnaster +17 år, der gerne vil udfordres og dygtiggøres i et træningsmiljø, hvor der skal grines, svedes og nørdes. Undervejs styrker du dine færdigheder og hæver dit tekniske niveau, og de mange timers arbejde kulminerer i et show med energi og wow-effekt til forårsopvisningerne i 2025. 

Holdet har en spring- og rytmedel, der både træner hver for sig og sammen. Vi skaber et fælles opvisningsprogram, mens du og dine holdkammerater også har fokus på at skabe nogle hyggelige rammer med fokus på fællesskabet.

På rytmedelen vil træningerne bære præg af forskellige elementer fra gymnastikkens verden med inspiration fra forskellige dansegenrer. Her forventes det også at fysisk træning indgår.

Vi deltager i DGI Storstrømmens forårsopvisninger, HG’s egen lokalopvisning samt REPstævnet. Vi vægter opvisningerne højt, da vi repræsenterer landsdelen. Derfor kan du allerede nu sætte flere weekender af i marts måned. Vi regner med minimum 7 opvisninger og DGI’s REPstævne. 

Prøvetræning 
De første to træninger den 10. og 17. september er prøvetræninger og åbne for alle. Her har du mulighed for at afprøve og se, om holdet er noget for dig. 

Trænerteamet 
Rytmeinstruktører: Karen Albrechtsen og Jeanne Pedersen 
Springinstruktører: Mads Pagh og Carsten Hermund 
 
Vi skal i fællesskab dygtiggøre os, feste og dele alle gymnastikkens glæder sammen. 
Der vil forekomme weekendtræninger samt sociale arrangementer. Dette bliver meldt ud efter opstart.

For tilmelding og yderligere information se HG´s hjemmeside. Følg også med på holdets Instagram, hvor du kan få et fint indblik i deres hverdag med træninger, opvisninger og sociale arrangementer.

Vi glæder os til at se dig!

 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer