Vinterstævne 2025
Vi gentager succesen fra de seneste år og afholder igen et Vinterstævne i 2025 ❄🤸🏻♀️🤸🏻♂️
Dette stævne markerer årets første fantastiske opvisningsshow, der omfatter gymnaster i alle aldre - børn, unge og voksne!
Vi ser frem til at åbne dørene til gymnastikkens fest, hvor holdene vil præsentere deres imponerende opvisningsprogram i sin nuværende form.
Dette stævne er for alle hold med gymnaster i alle aldersgrupper, undtagen elevholdene fra efterskolerne. Det kræver ingen specifikke dragter, komplette programmer eller færdige rutiner - vinterstævnet er en inspirerende showcase.
Opvisningstid:
Enkelthold - max Rytme 8 min og spring 12 min.
Dobbelthold - max 20 min.
Kontaktperson:
Det er vigtigt, at det er den rette person, der angives som kontaktperson ved tilmelding. Denne person vil få tilsendt informationer forud for Vinterstævnet, heriblandt link til elektroniske adgangsbilletter, der skal bruges til alle gymnaster fra 15 år og op. Vi ber jer derfor om at notere en instruktør/holdleder som kontaktperson for hvert hold, fremfor én kontaktperson for alle foreningens hold.
Hold dig opdateret
Følg DGI Nordsjælland Gymnastik og Fitness på Facebook, hvor du kan følge med vores begivenheder og blive opdateret på DGI Nordsjællands mange stævner, events, kurser m.v.
HUSK også at tilmelde dig forårsstævnerne, eller et af de andre fede stævner i 2025
Stævneudvalget står for afviklingen af dette stævne og er baseret 100% på frivillige kræfter. De kan altid bruge flere hjælpende hænder. Kontakt Maja hvis du er interesseret.
Vi glæder os til at skyde opvisningssæonen i gang
Program for dagen
Offentliggøres efter tilmeldnigsfristen og kan findes her på siden, eller i DGI Gymnastik Appen.
Entrépriser for publikum
30 kr. pr. person
Børn u/10 år er gratis
Betaling kan ske med MobilePay eller Betalingskort. Billetter købes i døren.
Kontakt
Har du spørgsmål til stævnet, så kontakt Christian Gundtoft Mose på mail mose@switchercare.dk.