Få besøg af et DGI Landsdelshold til jeres lokalopvisning
Nu har I chance for at få besøg af et landsdelshold fra DGI Midt- og Vestsjælland!
Vores landsdelshold kommer gerne ud og laver opvisning hos jer, uanset om det er til en lokalopvisning, en byfest, sommerfest eller et andet arrangement.
Rift om holdene i foråret
Mange foreninger holder lokalopvisning samme dag, og der er derfor rift om landsdelsholdene. Vi kan ikke love, at det ønskede hold er ledigt til jeres opvisning. Vi anbefaler derfor, at I også vælger en 2. prioritering ved tilmelding, hvis et af vores andre hold i stedet kunne være interessant at få besøg af.
Vi arbejder efter først-til-mølle-princippet, så kom med jeres opvisningsønsker hurtigst muligt.
Hvornår ved I, om holdet kommer ud til netop jeres lokalforening
Første uge i hver måned tager vi stilling til holdenes opvisningskalender. Du får besked, om det ønskede hold har mulighed for at deltage ved jeres lokalopvisning.
Prisen for at få besøg af et DGI Landsdelshold
- 2.000 kr. for Minimix Øst, Junior Nord og Junior Øst
- 4.000 kr. for REP
Betaling
Der fremsendes en opkrævning til lokalforeningen, når landsdelsholdet har været på besøg hos jer.
Beskrivelse af DGI Midt- og Vestsjællands landsdelshold
DGI Midt- og Vestsjælland MiniMix Øst træner til dagligt i Hvalsø og er et mixhold bestående af 50 gymnaster i alderen 10-14 år.
DGI Midt- og Vestsjælland Junior Nord træner til dagligt i Vallekilde-Hørve Kultur- og Idrætscenter og er et mixhold bestående af 55 gymnaster i alderen 13-17 år.
DGI Midt- og Vestsjælland Junior Øst træner til dagligt i Idrættens hus i Roskilde og er et mixhold bestående af 55 gymanster i alderen 13-17 år.
DGI Midt- og Vestsjælland REP træner til dagligt i Idrættens hus i Roskilde og er et mixhold bestående af 67 gymanster i alderen 18 år+.