DGI Midt- og Vestsjælland Junior Nord

Hvornår
5. sep 2024 kl. 18:00 - 26. jun 2025 kl. 20:00
Hvor
Vallekilde-Hørve Kultur- & Idrætscenter, Idrætsvej 3, 4534 Hørve, Danmark
Hvem
Udøvere, 14 - 18 år, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202517558005

Bliv en del af et fedt gymnastikfællesskab!

Junior Nord er holdet for dig, der elsker gymnastik, sjove træninger og fællesskab med andre gymnastikglade 13-17 årige. Træningerne resulterer i et flot opvisningsprogram, som holdet viser frem til en masse opvisninger i foråret og sommeren. 
Holdet har stort fokus på at udvikle gymnasterne og skabe et godt socialt miljø, hvor alle føler sig velkomne og bidrager til den gode stemning.

Prøvetræninger 
De første tre træninger er prøvetræninger, hvor du har mulighed for at afprøve holdet, inden du tilmelder dig. Træningerne den 5. september, 12. september og 19. september er åbne for alle, der kunne være interesseret i at gå på holdet. Du skal blot møde træningsparat kl. 18.00. 
Til prøvetræningerne får instruktørerne også mulighed for at vurdere, om landsdelsholdet er det rigtige for dig. 

Ønsker du at gå på holdet, skal du tilmelde dig Prøvetræning. Dette er ikke den endelige tilmelding, men efter trejde prøvetræning, får du besked på mail, om hvorvidt du vurderes egnet til at gå på holdet.  
Det er gratis at deltage i prøvetræningerne. 

Spring og rytme 
På holdet forventes det, at du har en god almen forståelse for grundgymnastikken samt takter. 
Derudover forventes det, at du, som springer, kan lave:

  • araber flik og kraft uden modtagning
  • lukket, hoftebøjet og strakt salto
  • er begyndt at arbejde med skrue
  • kan markere en håndstand

Herudover arbejder vi med den enkelte gymnasts udvikling af egne spring, evner og kompetencer.  
På rytmesiden arbejdes der bl.a. med styrke, smidighed, håndredskaber, forskellige stilarter og teknikker. Derudover skal du kunne lave chassé. 

Er du i tvivl om du opfylder kravene, skal du endelig bare komme forbi til vores prøvetræninger i september. 

Et energisk og kompetent instruktørteam står klar til at udvikle dig bedst muligt både indenfor gymnastikken og socialt. Vi fokuserer på god grundtræning og tilrettelægger træningerne, så gymnaster på alle niveauer får mest muligt ud af den ugentlige træning. Du vil ikke fortryde at komme til træning på DGI Midt- og Vestsjællands Junior Nord.

Tjek holdets Instagram konto, hvor du får et større indblik i livet på Junior Nord.

Forudsætning/målgruppe 
Du skal være fyldt 13 år inden den 31. december 2024 og må tidligst fylde 18 år den 1. januar 2025 
DGI Midt- og Vestsjællands landsdelshold er for foreningsaktive. Det vil sige, at landsdelsholdene er et ekstra tilbud til gymnaster, (hjælpe)instruktører og/eller frivillige i lokalforeningerne, der ønsker flere udfordringer og oplevelser med gymnastikken.

Vores forventninger til dig

  • Du er aktiv gymnast, instruktør, hjælpeinstruktør eller frivillig i en lokalforening, der er medlem af DGI.
  • Du kommer og er engageret til alle træninger – dvs. deltager hele sæsonen, som for alle landsdelsholdene løber fra primo september til senest ultimo juni. Det forventes, at du deltager i de opvisninger, stævner, ekstratræninger og arrangementer, der er i løbet af sæsonen (bl.a. forårsopvisninger, landsdelsholdsdag, juniorstævne og sommerstævner). Derudover vil der komme dage med lokalopvisninger. Dit lokale foreningshold skal dog prioriteres først ved eventuelle sammenfald til opvisninger.
  • Du deltager aktivt i de opgaver, der påhviler landsdelsholdene bl.a. i forbindelse med DGI Midt- og Vestsjællands opvisninger. Yderligere info kommer i starten af sæsonen.
  • Du deltager aktivt i de opgaver, der skal løftes internt på holdet samt deltager i holdets sociale aktiviteter.

Du kan forvente at

  • dygtiggøre dig indenfor gymnastikken og få en kvalificeret vurdering af din indsats
  • være en del af et aktivt gymnastikmiljø med hyggeligt samvær og kammeratskab på tværs af lokalforeninger
  • få oplevelser i form af deltagelse i stævner og opvisninger 
     

Vi forventer at holdet vil deltage til følgende opvisninger

  • DGI Forårsopvisning i Kalundborg
  • DGI Forårsopvisning i Roskilde
  • DGI Forårsopvisning i Sorø
  • Minimum fem lokalopvisninger 
  • Solkysten
  • Tivoli
  • Gymnastik Ved Fjorden
  • Søskovsstævnet
  • Gymnastik under Åben Himmel
  • Sommerland SJ

 
Vi glæder os til en fantastisk sæson sammen med dig! 

Mads Henningsen, Mikkel Schrøder Nielsen, Anders Vistrup Hüppi, Lærke Cederlund Jacobsen, Cecilie Cederlund Jacobsen, Hjalte Weiss Hansen

Træningssted og -tid  
Junior Nord træner torsdage kl. 18.00-20.00 i Vallekilde-Hørve Kultur og Idrætscenter, Idrætsvej 3, 4534 Hørve. 

Sæson  
Ugentlige træninger fra torsdag den 5. september 2024 til torsdag den 26. juni 2025.  

Ferie: Uge 42, 52, 7 og 13.  

Ekstratræninger 

Dagene kommer.

Information om landsdelsholdet  
Læs denne deltagerfolder som gør dig klogere på landsdelshold. 

Betaling  
Hele kontingentet (4.300 kr.) kan betales ved tilmelding eller deles i to rater á 2.150 kr.  
1. rate betales ved tilmelding.  
2. rate betales inden den 2. december 2024. 

Kontingentet er inkl. dragt og håndredskab.

Juniorstævne og eventuel transport betales separat. 

Forsikring  
DGI kan ikke forsikre dig som gymnast. Du skal være forsikret via eget forsikringsselskab. 

Manglende overholdelse af retningslinjerne kan medføre bortvisning fra holdet uden økonomisk kompensation. 

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer