Redskabsbaner 2-6 år
Kurset er for alle forældre/barn instruktører, som ønsker et større kendskab til brugen af redskaber og inspiration til, hvordan vi kan bygge sjove og udfordrende redskabsbaner samt til gode lege, som styrker børns motorik og sanser.
Du får en teoretisk baggrundsviden om motorik og sanser og vigtigheden af disse, samt til hvordan du kan bringe dem i spil igennem leg.
Vi arbejder med gymnastikkens basisfærdigheder, og du får inspiration til, hvordan du kan tænke progression i dine redskabsbaner for at sikre børnenes videre udvikling.
På kurset lærer du:
-
Hvorfor motorik og sanser er vigtige for børns generelle trivsel.
-
Hvorfor leg er vigtig, og hvordan du kan styrke børns motorik og sanser gennem netop leg.
Hvilke basisfærdigheder, der er særligt vigtige indenfor gymnastikken, og som du skal fokusere på i din undervisning
– kolbøtter, salto, vejrmøller, håndstand mm.
Du får med hjem:
-
Kendskab til de forskellige redskaber , så du kan lave spændende redskabsbaner, der udfordrer børnenes motoriske grundfærdigheder bedst muligt.
-
Værktøjer til at a lave progression i redskabsbanen, så der hele tiden kan bygges ovenpå, efterhånden som børnene lærer.
-
Inspiration til hvordan du starter børns rejse ind i det uendelige univers af gymnastikfærdigheder.
Kurset er en blanding af teori og praksis, og er både for den nye instruktør på forældre/barn hold, som ønsker hjælp og inspiration til at komme i gang med at bruge redskaber i undervisningen, samt den mere erfarne instruktør som ønsker ny inspiration til redskabsbanen.
Klik på linket HER for at se lign. kurser på Sjælland.
Manja Fie Molbæk, Maja Gjaldbæk Thormar