Avanceret Træklatring

Hvornår
16. maj kl. 09:00 - 18. maj 2025 kl. 16:00
Hvor
Bakkehus Lejrplads, Gribskov, 200 m. syd for Kagerup st. , , Danmark
Hvem
Trænere, fra 18 år, øvede

Nummer
202521540002

Rebbaner, hængekøjer i trætoppen, kæmpegynger, jakobsstiger og meget mere!  
Er du uddannet træklatreinstruktør, så deltag på kurset i avanceret træklatring og udvid din aktivitetspalette.

Formål 
Formålet med kurset er at uddanne træklatreinstruktører til at kunne arbejde med avancerede træklatreaktiviteter, så som høje tovbroer, rebbaner, kæmpegynger, overnatning i hængekøjer, samt forskellige former for redninger.

Målgruppe & forudsætninger  
Kurset er målrettet træklatreinstruktører, der er uddannet inden for Dansk Træklatreforenings normer. 

Praktisk info 
Datoer: d. 16., 17. og 18. maj kl. 9.00 til kl. 16.00 sidste dag, inkl. to overnatninger i telt/hængekøje/lavu. 
Sted: Bakkehus lejrplads, Kagerup St., Gribskov. 
Undervisere: Træklatreinstruktører Martin Machado & Morten Christensen, DGI Storkøbenhavn 

Inden kurset vil du modtage et deltagerbrev med praktisk information.

Medbring 
- Mad og drikke. Deltagere sørger selv for mad, drikke og snacks til hele weekenden. Evt. kan kursister aftale fælles indkøb og madlavning. 
- Personligt udstyr, fx varmt tøj til udendørs ophold, regntøj, liggeunderlag, sovepose, spisegrej, eget telt eller køje.

Udstyr 
DGI Storkøbenhavn medbringer alt klatreudstyr, hængekøjer m.m. Medbring gerne egen klatresele, hjelm og andet personligt klatreudstyr.

Tilmelding og betaling med EAN nr. 
Hvis du ønsker at tilmelde og betale med ean nr., så skriv en mail til: morten.christensen@dgi.dk

Kursusindhold 
Kurset er en overbygning på niveauet for træklatreinstruktører, og vi arbejder videre med udgangspunkt i dette niveau. På kurset styrker vi instruktørens kompetencer og færdigheder indenfor træklatring. Vi udvider instruktørerens aktivitetsmuligheder med avancererede træklatreaktiviteter. Vi arbejder med udgangspunkt i praksis og teori.

Praksis 
Vi arbejder med følgende emner: 
- Lave og høje rebbaner 
- Overnatning i hængekøjer 
- Rebklatring 
- Kæmpegynger 
- Jakobsstiger 
- Hale- og HMS-baner 
- Forskellige redninger

Teori 
Målgruppen for de avancerede træklatreaktiviteter er typisk grupper, børn og unge og foreninger. Vi gennemgår de forskellige avancerede træklatreaktiviteter med fokus på deltagernes forståelse, læring og sikkerhed. På kurset danner vi et 'refleksivt læringsrum', hvor vi arbejder med de enkelte træklatreaktiviteter i relation til kursisternes behov, ønsker, læring og forståelse. Vi gennemgår og arbejder med aktiviteter i dialog med kursisterne.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer