Bliv en dygtigere bestyrelse

Alle foreninger er afhængige af en dynamisk, kreativ bestyrelse, der kan få ting til at ske. Her kan I få tips til at blive bedre.

En bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og ansigt udadtil. Bestyrelsen er også forpligtet til at skabe de bedste rammer for medlemmerne, og kan derfor nemt blive lig med dem, der altid står for det praktiske ved foreningens arrangementer.

Tænk strategisk

Hvis I vil undgå at blive en arbejdsgruppe, der altid skal stå for det praktiske ved juletræsfesten, fastelavn, stævner, opvisninger, åbent hus og alle andre arrangementer er det nødvendigt, at I tænker strategisk og kreativt.

Første skridt er at blive skarpe på, hvordan jeres forening har det. Det kan I for eksempel gøre ved at tage DGI's foreningstest og få styr på opgaverne i foreningen. 

Lær hinanden at kende

Vi er forskellige. Faktisk kan forskellighed være en fordel i bestyrelsesarbejdet. Men det er også en fordel at kende hinanden. Det giver et bedre samarbejde at kende hinandens styrker og foretrukne arbejdsområder. Med kendskab kan I også forebygge konflikter. 

Nedenfor finder I flere råd og tips til, hvordan I bliver en dygtigere bestyrelse.