Winter League 3. runde
Skal jeres hold spille træningskampe på kunstgræs hele vinteren? Så er der mulighed her.
Kunstgræsbanerne er booket og I skal med fordi:
• I får 2-4 kampe svarende til 60-90 minutters spilletid. Spilletid 2x15 min.
• Alle rækker udbydes på to niveauer.
• Der er uddannede dommere til alle kampe påsat via DGI og dommerklubberne.
• Kampene falder ikke sammen med indendørsturneringen for de pågældende årgange.
• Det er fleksibelt, og I kan melde jeres hold til en eller flere runder.
• Når puljerne dannes, matches holdene efter geografi og resultater fra foregående runder.
Igen i år bliver de fire runder afviklet som stævner. Det betyder at I kan melde jeres hold til på de datoer, der passer jer.
Kan I spille på alle datoerne, kan I tilmelde holdet til alle runder på én gang via stævnemodulet på foreningsportalen.
Samlet oversigt over spillerunderne:
Lørdag d. 9. november 2024
Lørdag d. 23. november 2024
Lørdag d. 1. marts 2025
Lørdag d. 15. marts 2025
Rækker drenge:
U9 Øvet og Beg./let øvet (OBS! 5 mands)
U10 Øvet og Beg./let øvet (8 mands)
U11 Øvet og Beg./let øvet (8 mands)
U12 Øvet og Beg./let øvet (8 mands)
U13 Øvet og Beg./let øvet (8 mands)
Rækker piger:
U9 Beg./let øvet (OBS! 5 mands)
U10 Beg./let øvet (8 mands)
U11 Beg./let øvet (8 mands)
U12 Beg./let øvet
U13 Øvet og Beg./let øvet (8 mands)
Dispensationsregler
I DGI Fodbold finder vi det vigtigt, at børn og unge kan spille fodbold med deres klassekammerater.
Derfor kan spillere, der går på samme klassetrin frit deltage på samme hold.
Der skal ikke søges dispensation til disse spillere. Medbring klasselister eller anden dokumentation, hvis man har spillere, som spiller med klassetrinet og ikke følger egen årgang.
Der kan søges dispensation til én navngiven spiller pr. hold, som er max. et år for gammel.
Dispensationen skal søges til ét bestemt hold og kan ikke bruges på flere hold. Dispensationen gives, hvis foreningen ikke har hold i den pågældende spillers årgang.
Der kan i særlige tilfælde søges dispensation til mere end én navngiven spiller.
Det er vigtigt, at holdet søger dispensation særskilt til indendørsturneringen/stævner, da en tidligere givet dispensation til udendørs fodbold ikke gælder her. Det skyldes som sagt, at dispensationen gælder til et bestemt indendørshold.
Der vil på minidraet.dgi.dk og på app’en Mit DGI under indendørsturneringen være markeret under bemærkninger i den enkelte pulje, hvilke hold som har fået dispensation. Ansøgning om dispensation skal sendes til Carsten Nielsen: carsten_c_nielsen@yahoo.dk
Dispensationen er først gældende ved bekræftelse og skal medbringes i hallen.
Protester i forhold til evt. ulovlige spillere skal sendes på skrift senest to hverdage efter spillerunden.
I protesten skal fremgå navn på spiller(e), som protesten lyder på. Protesten skal sendes på mail til carsten_c_nielsen@yahoo.dk
Der er dommer påsat alle kampe, og der spilles efter fodboldboldloven.
Gebyrer:
Afbud til en runde 150,00 kr.
Udeblivelse uden afbud 500,00 kr.