DGI Vinterbold 24/25 - JULESTÆVNE U7-U11 5:5
DGI Vinterbold 24/25 - 5:5 turneringer i Nordsjælland.
I DGI regi holder vi fokus på at trænerne er med til at skabe jævnbyrdige og udviklende kampe, samt understøtter fairplay og #sætglædenispil
JULESTÆVNE i Lundtofte BK
Der afvikles stort julestævne for årgangene U7-U11 hos Lundtofte Boldklub.
Der opfordres til at spille med nissehue eller anden julebeklædning (så længe udklædning ikke hindrer fodboldspilleren) og Lundtofte BK har lovet, at de udover at servere tørt og vådt, også vil forsøge at skabe vaskeægte julestemning!
• Det tilstræbes, at lave puljer med min. 3 kampe pr. hold.
Der udbydes følgende rækker:
- U7 Drenge (2018) A/B & C/D
- U8 Drenge (2017) A/B & C/D
- U9 Drenge (2016) A/B & C/D
- U10 Drenge (2015) A/B & C/D
- U11 Drenge (2014) A/B & C/D
A/B: For de bedste/øvede spillere i årgangen.
C/D: For de lettere øvede/nye spillere i årgangen.
Der er begrænset pladser pr. række, så skynd dig at tilmelde dit hold!
DGI VINTERBOLD
• Der afvikles 4 seperate stævner henover vintersæsonen:
- Julestævne 8. december i Lundtofte BK
- Nyt års stævne 19. januar i Snekkersten IF
- Vinter stævne 9. februar i Hørsholm Usserød Idrætsklub
- Fastelavns stævne 9. marts i Humlebæk BK
Spilletid
5:5 - 2 x 10 min.
(kan blive justeret i forhold til antal tilmeldinger)
Døm selv kampe
Det først nævnte hold i den enkelte kamp, stiller med dommer til kampen.
LMS-Princippet
Vi opfordrer alle hold til at spille efter LMS-princippet, altså Lige Meget Spilletid til alle spillere på holdet.
Ekstra spiller ved 3 mål
I bestræbelserne på at gøre kampene så jævnbyrdige som muligt, er det tilladt at sætte én ekstra spiller på banen, så længe et hold er bagud med tre mål eller mere. For hver tre mål ekstra et hold kommer bagud, må der indsættes yderligere en spiller, som tilsvarende skal tages ud ved reducering.
Spilleregler
5:5 Regler
OBS: Det er tilladt at benytte ubegrænset antal spillere pr. stævne.
Resultat indberetning
Ved det enkelte stævne, er det første nævnte hold der indberetter kampens resultat.
Dette gøres via kampprogrammet i MinIdræt. Klik på kampnumret - klik på indberet – tast resultat og gem.
Pris – holdgebyr pr. stævne
250,-
Spilleprogram offentliggøres senest 9 dage før afvikling.
Tilmelding
• Tilmelding af hold foretages på siden her. (OBS INGEN tilmelding via foreningsportalen)
• Der skal ikke bruges login for at tilmelde hold.
Spørgsmål til tilmelding – kontakt Floyd.Romanoff@dgi.dk tlf. 79404718.