Udendørs Fitness
Træn udenfor! Få styrke, frisk luft og uanede træningsmuligheder i et træningsfællesskab.
Udendørs Fitness bygger på simple styrketrænings- og konditionsøvelser, hvor man træner med egen kropsvægt, men er trukket udenfor til et væld at muligheder for variation og udfordring.
Udendørs Fitness gør dig klar til at sammensætte en træning med udgangspunkt i udendørsarealerne og lærer dig at instruere i styrketrænings- og konditionsøvelser med øje for den enkelte deltagers niveau. Du inspireres til at udnytte de redskaber, der findes i naturen, f.eks. træstammer, sten, bænke eller bakker til at variere og udbygge træningen. Det giver træningen et ekstra løft og motivation til hele tiden at udfordre de vante øvelser.
Udendørs Fitness kombinerer kondition, styrke- og udholdenhedstræning, hvor fokus er på at træne udendørs sammen med andre. På kurset får du konkrete værktøjer til at til at planlægge og afholde sjov, motiverende og varierende udendørs fitness holdtræning hjemme i din forening.
Louise Merwald Poulsen