Fitnessinstruktør (40 timer)
Vil du undervise i fitness? Så tag uddannelsen og bliv en dygtig instruktør.
Modul 1 afholdes 4.-6. april 2025
Modul 2 afholdes 2.-4. maj 2025.
Ønsker du en solid grunduddannelse, der ruster dig til at lave de bedste træningsprogrammer for dem, du underviser? Så bliv fitnessinstruktør med Bevæg dig for livet – Fitness’ grunduddannelse, som blandt andet gør dig i stand til at undervise i et foreningsbaseret fitnesscenter. Du afslutter uddannelsen som certificeret fitnessinstruktør.
Grunduddannelsen, der varer 40 timer og er fordelt over to weekender, giver dig redskaberne til at lave individuelle træningsprogrammer til medlemmerne i jeres fitnesscenter.
På uddannelsen er der fokus på:
· Screening og test
· Konditions-, muskel- og bevægelighedstræning i teori og praktik
· Programdesign og træningsplanlægning i teori og praktik
· Praktisk øvelsesgennemgang
· Case arbejde i grupper
· Teoretisk og praktisk eksamen
Vi gør opmærksom på at du skal kunne deltage på hele uddannelsen for at blive certificeret fitnessinstruktør.
Søren Langhoff, Peter Leth Nissen