Fælleshold for spillemænd i DGI
Kom med på DGI Dans & Musiks Fælleshold for Spillemænd til Landsstævnet 2025!
Uanset hvor i landet du bor, kan du deltage på dette hold.
Er du spillemand, og har du lyst til at være med til noget helt særligt? Så grib din violin, harmonika eller andet instrument og bliv en del af DGI Dans & Musiks Fælleshold for Spillemænd til Landsstævnet 2025!
Vi mødes lørdag d. 5. juli 2025 kl. 9.00 i Vejle, hvor vi sammen øver de festlige melodier, som Bendix Rødgaard har udvalgt til os. Efter øvningen giver vi koncert på DGI’s Dansegulv på Kirketorvet midt i hjertet af Vejle fra kl. 12-13.
Sådan foregår det:
- Når du tilmelder dig, får du tilsendt noderne, så du har mulighed for at øve hjemme og være klar til samspillet.
- Holdet er åbent for alle spillemænd, og det kræver kun, at du har lyst til at spille sammen med andre og dele glæden ved musik.
Praktisk info:
- Øvning: Lørdag d. 5. juli kl. 9.00-10.30
- Koncert: Lørdag d. 5. juli kl. 12.00-13.00 på Kirketorvet i Vejle Midtby
- Deltagelse på holdet er gratis, men kræver at du køber et landsstævnearmbånd til enten 1 eller 4 dage.
- Noderne sendes til dig efter tilmelding, så du kan forberede dig.
- Deltager du i landsstævnet og har landsstævnearmbånd til 4 dage har du desuden mulighed for at spille med til Legestue/morgenfolkedans fredag d. 4. juli kl. 9.00 til 11.00.
- Landsstævnearmbåndet dækker foruden dette hold, legestue, overnatning og en lang række af andre aktiviteter, koncerter, foredrag, udflugter osv.
Kom og vær med til at skabe gode musikoplevelser både for dig selv og for andre, sammen med en stor flok engagerede spillemænd. Vi glæder os til at spille med dig og fylde byen med dejlige toner til Landsstævnet 2025!
Har du spørgsmål til holdet, kontakt Bendix Rødgaard på tlf. 21725137