DBBF´s region samling i Roskilde for drenge og piger født i 2011

Hvornår
4. dec 2024 kl. 17:00 til 20:00
Hvor
Roskilde Kongres- & Idrætscenter, Møllehusvej 15, 4000 Roskilde, Danmark
Hvem
Udøvere, begynder, letøvede, øvede

Nummer
202409156190

Kære alle 
 
Danmark Basketball Forbund inviterer dig hermed til regionsamling for drenge og piger født i 2011. Alle trænere er også meget velkomne til at komme og blive inspireret. DBBF afvikler regionsamlinger i øst og vest Danmark. Trænerne er dygtige forbundstrænere og uddannet i ATK ( Aldersrelateret Træning).

Den første samling finder sted her:

  • Onsdag den 4. december kl. 17-20 i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, hal C1 og hal C2

Pris 400 kr. inkl. DBBF T-shirt.

Der vil også være samlinger i Maj måned.

Formålet med træningerne: 
• Bidrage til udvikling af spillere i den aktuelle aldersgruppe og dennes trænere gennem praktisk og teoretisk træning knyttet til ATK = Aldersrelateret Trænings Koncept og DBBFs spillerudviklingsplan. 
• Få flere til at være aktive i basketball i længere tid og dermed bidrage til at give dansk basketball flere "Basketball-mennesker". 
• Fungere som et supplement til spiller- og trænerudvikling i foreningerne. 
• Give flere trænere indsigt i vigtigheden af planlægning for at inkludere alle aspekter af træning af spillere (ATK – den sociale, mentale og fysiske dimension). 
• Sikre at vi arbejder for en rød tråd i hele basketballuddannelsen fra U14 og videre ind på ungdomslandsholdene og opefter. 
• Give alle spillere i den aktuelle aldersgruppe og deres trænere indsigt og forståelse for, hvad der kræves for løbende at udvikle sig.

G-11 træningerne metode: 
• At samle erfaringer til i de efterfølgende år. 
• Flere træningssamlinger til spillerne. 
• DBBF produceret træningsplanlægning baseret på den nye ATK. 
• Gennemsigtighed i konceptets struktur og indhold. 
Helt konkret kan dette opsummeres ved, at spillere, der tilmelder sig aktiviteten, får et indblik i og en uddannelse i, hvad der kræves for at udvikle sig mest hensigtsmæssigt. 
ALLE spillere er derfor velkomne til at deltage i alle samlingerne. Samlingerne tager dog udgangspunkt i, hvad der er trænet og gennemført tidligere og vi anbefaler derfor, at du deltager i alle samlinger.

Har du spørgsmål til tilmeldingen, er du velkommen til at kontakte Lene Jørgensen, koordinator hos DGI Basketball, på tlf. 2213 8180 eller lene.joergensen@dgi.dk.

Andre spændende arrangementer Vis alle arrangementer